Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID
- VI. William Erobrerens Kroning. Uroligheder i England. De Danske i Danelagen understøttes af Danekongen Svend Estridsøn (1069). Asbjørn Jarl bestikkes. Williams Ødelæggelse af Danelagen. Ny Hjelp fra Danmark (1074). Hakon Jarls Forræderi. Danekongen Knud den Helliges tilsigtede Englandstog. Hans Død (1086). Williams Død kort efter. Erik Lams Englandstog (1138). Normannernes Erobring af de norske Kongeriger i Irland. Norges Afstaaelse af Syderøerne til Skotland. Planer om forenede fransk-danske Landgange i England. Danmark-Norge berøves Orknøerne og Shetland. Danske Minder i Normandiet og Nordengland. Dansk-normannisk Aand raadende i det nye England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Udseende og Væxt maae Danelagens Beboere have
lignet deres Frænder Normannerne, med hvem de
hyppig havde kjendelig danske Navne tilfælles [1]. Baade
ved deres Skjæg og Dragt, ved deres med Dansk
stærkt blandede Sprog og hele Udtale adskilte de sig
bestemt fra de egentlige Angelsaxer i Sydengland.
[1]
Ifølge Domesday-book og samtidige normanniske Krøniker og Breve
t. E. Rolf, Asketil, Knud, Harald, Thorgeir, Thorgrim, Thorketil,
Thorolf, Thorstein, Ketil, Hacon og flere. Saavidt man kan skjønne,
havde idetmindste nogle af de fælles Navne antaget en lidt anden
Form i Frankrige, end i England. Isærdeleshed synes de Danskes
Efterkommere i Normandiet at have yndet Former som »Turgis«,
»Turold«, »Turchetil« (eller Truqvetil), »Anschetil« (eller Anqvetil),
medens deres Frænder i Danelagen mere kaldte sig »Torgis«, »Torold«,
»Torchetil« og »Aschetil«. Paa begge Steder benyttede de paa
gammelnordisk Viis Tilnavne; i Normandiet t. E. Asmund Drengot,
Turstin Scitel; i Danelagen »Uluuard wite«, »Toui Pruda«. Ligeledes
bibeholdt de Danskes Efterkommere i England Benævnelserne efter
deres Fædre med Tilføielse af -son, t. E. »Godricus Tokesone«, »Outy
Grimkelson« (hvoraf upaatvivlelig en stor Deel af de nulevende engelske
Slægter have faaet deres Navne paa -son). I Normandiet derimod blev
dette samme -son oversat til filius, fils eller fitz, t. E. Turstin-fitz-Rolf
(hvoraf igjen de senere, oprindelig normanniske Navne Fitzwilliam,
Fitzherbert o. fl.)- Indtil det 13de Aarhundrede omtrent vedblev man i
Normandiet, i Dokumenter idetmindste, ved Folkenavnene at tilføie fils
eller filius, t. E. Anschitellus fllius Anslec. Men fra den Tid af
udelodes fllius og det heed kun »Roger Turqvetil«, »Robert Toustain«,
»Guillaume Turgot«, endskjøndt endnu i Begyndelsen Efternavnet
sattes i Genitiv, altsaa med Underforstaaelse af filius. At man i
England ulige mere og længere bevarede det oprindelige -son, var en
ligefrem Følge af det danske Elements større Udbredelse,
Reenhed og Styrke, af hvilken Aarsag ogsaa de danske Folkenavne i
Danelagen i det Hele taget vare langt talrigere, end i Normandiet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/erobring/0411.html
