383 (Den danske erobring af England og Normandiet)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - VI. William Erobrerens Kroning. Uroligheder i England. De Danske i Danelagen understøttes af Danekongen Svend Estridsøn (1069). Asbjørn Jarl bestikkes. Williams Ødelæggelse af Danelagen. Ny Hjelp fra Danmark (1074). Hakon Jarls Forræderi. Danekongen Knud den Helliges tilsigtede Englandstog. Hans Død (1086). Williams Død kort efter. Erik Lams Englandstog (1138). Normannernes Erobring af de norske Kongeriger i Irland. Norges Afstaaelse af Syderøerne til Skotland. Planer om forenede fransk-danske Landgange i England. Danmark-Norge berøves Orknøerne og Shetland. Danske Minder i Normandiet og Nordengland. Dansk-normannisk Aand raadende i det nye England.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skotterne, i Forening med hvem han indgik nøie
Forbund med de mod William fjendtligsindede Indbyggere
i den tilgrændsende Danelag.

Thi endnu i Aaret 1068 havde Normannerne ikke
undertvunget denne Deel af England, hvis Indbyggere
saagodtsom »vare blevne eet Folk med de Danske« [1].
Normannerne stødte ikke længere her, som i det
gammelsaxiske Sydengland, paa en allerede i Forveien
underkuet og demoraliseret Befolkning, der vel med
Knurren, men dog uden Sværdslag eller alvorlig
Modstand oplod sine tidligere Eiendomme til Deling blandt
de fremmede Erobrere. Tvertimod traf Normannerne
i Danelagens danske eller dansk-angelske Slægter et
Folkefærd, der havde paafaldende Meget tilfælles med
dem selv som en naturlig Følge deels af fælles
oprindelig Herkomst fra Danmark, deels ogsaa af senere
Blanding med saa nærbeslægtede Folk som Angelsaxer
og Franker. Normannerne forefandt i Danelagen den
samme levende Iver for Religionen, den samme stærkt
udviklede Frihedsfølelse og det samme Had mod al
Undertrykkelse, som de havde medbragt fra deres eget
Hjem. I Modsætning til Sydengland var der i
Danelagen en mærkværdig Mængde frie Jordbesiddere eller
Selveiere, sandsynligviis Efterkommere af de første
danske Erobrere. Agtelsen for den personlige Frihed
var saa stor og almindelig udviklet, at der paa den
Tid i Danelagen kun fandtes ganske enkelte Trælle i
Sammenligning med de talrige Trælle i den sydlige,
angelsaxiske Deel af England [2], netop ligesom i

[1]
Willelm. Malmesbur. lib. II. cap. 5. Jfr. ovenfor S. 168 Anm.
[2]
Idet Turner (Hist. of the Anglo-Saxons III. boock VIII. ch IV. og IX.)
fremhæver, deels at »there can be no doubt that nearly three-fourths
of the Anglo-Saxon population were in a state of slavery«, deels, at
det var »only to the freemen of the Counties, as we now call them,
freeholders, and to the free inhabitants of the burghs or boroughs,
and cities, whom we now call burgesses and Citizens, that any
legislative representation can have applied in the Anglo-Saxon times« og at
»the freeholders appear to have multiplied from the Northern
invasions«, gjør han tillige efter Domesday-book opmærksom paa den
Kjendsgjerning, at der samtidig (omtrent ved Aar 1080) fandtes en
ulige større Mængde frie Mænd og Selveiere (»liberi homines« og
»sochmanni«) i Danelagens Grevskaber, end i den sydlige,
angelsaxiske Deel af England. »This intimates to us the politicai benefits
which resulted from the invasions of the Northmen. They appear to
have planted in the colonies they occupied a numerous race of
freemen; and their Counties seem to have been well peopled« — »It was
perhaps as much by the destruction of the Anglo-Saxon great
proprietors, as by Northman colonists near the Baltic, that the numbers
of the free were so numerous in the districts where the Danes had
predominated«. Det meest danske Grevskab i Danelagen Lincoln har
ogsaa i Domesday-book uden nogen Sammenligning forholdsviis det
største Antal Selveiere (»sochmanni«) i England, nemlig 11,322 og det
var dog paa en Tid, da allerede flere af Normannernes skrækkelige
Ødelæggelsestog vare gaaede hen over Danelagen. I »Jubilee Edition«
af »The whole works of King Alfred the Great« (Oxford and
Cambridge 1852. Vol. I. p. 510—512) anslaaes, vistnok nogenlunde
rigtigt, den daværende danske Befolkning i England til omtrent en
Trediedeel og Angelsaxerne til to Trediedele, hvorhos det dog
udtrykkelig bemærkes, at det langt overveiende Antal Frimænd fandtes
blandt de Danske. Jfr. Minder om de Danske og Nordmænd, i Engl.,
Skotl. og Irl. S. 217—222.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/erobring/0408.html

		Den danske erobring af England og Normandiet / 383 (1863) Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|