Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eller maaskee endog en Trediedeel af England. Men
da Toste spurgte, om der ikke ogsaa var tænkt paa
Vederlag til Norges Konge for den af ham stillede Hær
og Flaade, svarede Ridderen, at »han skulde faae syv
Fod Jord eller Saameget, som han var høiere, end
andre Mænd«. Toste afslog da ethvert Tilbud om
fredelig Overeenskomst, eftersom »han og Harald
Haardraade tilsammen vilde vinde England eller døe med
Ære«. Da Harald Haardraade senere ønskede at vide,
hvo hiin Ridder havde været, og Toste havde fortalt
ham, at det var hans Broder Kong Harald Godwinsøn
selv, gjorde Kong Harald Haardraade Toste
Bebreidelser, fordi han ikke i Tide havde underrettet ham derom,
at han kunde have ladet Harald Godwinsøn dræbe.
Men Toste forsikkrede, at han hellere selv vilde døe,
end svige sin Broder, der kom for at gjøre ham store
Tilbud om Magt og Herredømme og trygt stolede paa
frit Leide. Kong Harald lod sig derved stille tilfreds
og yttrede, at den engelske Konge »kun var en lille
Mand, men at han sad fast i sine Stigbøiler«.
Harald Haardraade og Toste toge derefter Plads
indenfor Nordmændenes Skjoldborg, hver i sin Ende
og Kongen under sit Banner »Landøde«, hvorpaa
Slaget begyndte. Saalænge Nordmændene forbleve rolig
staaende i deres Fylking, kunde selv Tingmændenes
Rytteri, trods nok saa heftige Angreb, ikke bryde de
faste, sluttede, Rækker, som modtoge Tingmændene
baade med løftede Spyd og med en tæt Pileregn. Men
da Rytteriet efter sit mislykkede Angreb trak sig
tilbage, ansaae Nordmændene dette for Flugt og i deres
Iver for at forfølge den formeentlig slagne Fjende,
brøde de selv deres gode Fylking. Tingmændene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
