- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
361

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Harald Godwinsøn nye Vanskeligheder fra det danske
Parti i Nordhumberland ved dets krigerske Høvding
Sigurd Jarls Død. I Kampen i Skotland havde Sigurd
mistet sin Søn, men trøstede sig ved det Budskab, at
Sønnen var skudt i Brystet og ikke paa Ryggen; thi,
yttrede han, »ingen anden Død vilde sømme sig for
min Søn eller mig«. Da han selv mærkede, at Døden
nærmede sig, og at det ikke skulde blive ham forundt,
mærket med Spydsod at falde paa Valen, lod han sig
iføre sin Rustning, tog Hjelmen paa Hovedet, den
forgyldte Stridsøxe i sin høire Haand og Skjoldet paa
den venstre Arm, for at han idetmindste kunde døe
rustet som en Kriger [1]. I ham og sikkert i mange af
hans halvdanske Nordhumbrere gjærede saaledes endnu
den hedenske Vikingeaand, som, tiltrods for
Christendommen, foragtede Straadøden og sikkert nok hemmelig
glædede sig ved Tanken om det herlige Kampliv i
Valhalla. Da Sigurds Søn Valthjof endnu var for ung til
at styre de urolige Nordhumbrere, blev Sigurds
Jarledømme overdraget til Haralds Broder Toste. Men,
skjøndt halvdansk selv, overholdt Toste ikke Knuds
Love, paa hvilke Nordhumbrerne satte stor Priis. Han
var desuden grusom og lod myrde flere anseete danske
Høvdinger, som Gamel Ormsøn, Ulf, en Søn af Dolfin
m. fl. Derover gjorde Nordhumbrerne Oprør, forjoge
Toste, efterat have dræbt en stor Deel af hans Huskarle
og Tilhængere, og toge Morkar, en Broder til Edwin,
Elfgars Søn, til deres Jarl. Med en stor Hær baade
fra Nordhumberland og fra Lincoln, Nottingham og
Derbyshire, altsaa fra Hjertet af Danelagen, rykkede Morkar


[1]
Henric. Huntendun. Hist. ad an. 1052 og 1055.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free