Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den reent danske Indflydelse paa Styrelsen af de
offentlige Anliggender i England maatte aabenbart ved
disse Begivenheder faae et stærkt Knæk. Alligevel
var det ingenlunde de egentlige Angelsaxer selv, som
efter den Tid under Edvards Regjering kom til at føre
Herredømmet. Thi Virkningerne af de Danskes
tohundredaarige Toge til og Bosættelser i England lode
sig ikke mere fortrænge. Efter de angelsaxiske Kongers
tidligere mislykkede Forsøg paa at danne en virkelig
angelsaxisk Heelstat af Wessex og Danelagen, havde
den angelsaxiske Nationalitet været i en stadig
Tilbagegang forsaavidt som en hidtil ukjendt stærk Blanding
af angelsaxiske og danske Slægter, især under de
danske Kongers Herredømme, var foregaaet ikke alene
i Danelagen, men efterhaanden i hele England. Om
derfor endogsaa enkelte, Danekongen og Danmark
særligt hengivne mægtige Høvdinger vare tilligemed
endeel danske Tingmænd forjagede fra England, kunde
dog Kong Edvard eller de ledende Mænd ved den Tid
ikke tænke paa at skaffe den angelsaxiske Nationalitet
Herredømmet igjen i Danelagen, hvor den væsentligste
Deel af Befolkningen allerede var idetmindste
halvdansk med egne Love, Sæder, Skikke, ja tildeels
med en egen Dragt, og hvor ogsaa fremdeles den
anseete danske Høvding Sigurd Digre vedblev at styre
Nordhumberland. Ligeledes udenfor Danelagen var der
efter de Danskes Forjagelse fra England i Aaret 1049
endnu talrige danske eller halvdanske Slægter og
navnlig mange Mænd, der som Myntmestre,
»Huskarle« eller Tingmænd, ja selv som Høvdinger stode i
Kong Edvards Tjeneste og hørte til hans nærmeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
