Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - II. Svend Tveskjægs Forbund med Hertug Richard i Normandiet. Landgang ved Exeter. Slag i Østangel. Svend tilbage til Danmark. Nyt Englandstog. Forlig med Kong Ethelred. Jomsvikingernes og den norske Kongesøn Olaf Haraldsøns Angreb paa England. Thorkil den Høies og Jomsvikingernes Indtrædelse som Tingmænd i Kong Ethelreds Tjeneste. Kong Svends sidste store Erobringstog. Hans Hylding i Danelagen. London beleiret. Wessex hærget. Kong Ethelreds Flugt til Normandiet. Erobringen af hele England fuldendt (1013). Svend Tveskjæg Konge af England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Høie, og gjorde i Forening med ham Angreb paa de
frisiske Kyster, førend de naaede England. Olaf synes
ogsaa næsten hele Tiden at have fulgt Thorkil den
Høies Hær under de senere paafølgende Hærgetog i
England [1].
Uagtet altsaa Kong Svend ikke selv var kommen
til England, var der dog Aarsag nok til Bekymring for
Ethelred og hans svage Omgivelser. Ikke engang
Resterne af den store Flaade, som med saamegen
Bram var samlet under Englands sydostlige Kyst,
gjorde nogen Modstand, saa Jomsvikingerne frit kunde
lande. Forskrækkede herover ilede Beboerne af det
østlige Kent, især af Staden Canterbury, med at
tilkjøbe sig Fred for 3000 Pund. Jomsvikingerne vilde
dog, ligesom Kong Svend og overhovedet de Danske,
ikke hærge videre paa Danelagen, især længst imod
Norden, men vendte sig mod Syd til de Danskes
gamle Vinterqvarteer, til Øen Wight. Herfra droge de
hærgende ind over Landet, gjennem Sussex, Hamp- og
Berkshire. Den truende Fare formaaede Kong Ethelred
til at samle en Hær og stille sig selv i Spidsen for
den, men Virkningerne bleve ikkun høist ubetydelige,
væsentlig som Følge af det bestandig tiltagende
Forræderi blandt hans Høvdinger. Da saaledes Danerne
engang fra et Hærgetog vilde vende tilbage til deres
Skibe, havde den angelsaxiske Hær faaet en saa heldig
Stilling, at den kunde afskjære de Danske Veien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
