Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - IV. De Danske i Frankrige og England længe uden Hjelp fra Norden. Normandiets mislige Stilling. William Langsværds Søn Richard et Barn. Kong Ludvigs Planer mod Normannerne. Sigtryg med en Flaade i Seinen. Kong Harald (Blaatand?) fra Danmark kommer to Gange med Hjelpeflaader. Richard og Hugo Capet. Richards Magt grundfæstet. Danelagens Danske endnu isolerede. Deres nordiske Eiendommeligheder. Forbund med Erkebiskop Dunstan og Benediktinerne. Deres Venskab med Kong Edgar. Eneherredømmet i England forberedt for dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bidroge til, noget at forøge de i Forveien hos
Angelsaxerne i rigeligt Maal herskende Udsvævelser og
Laster, havde dette dog ikke Meget at betyde i
Sammenligning med de store Fordele, Venskabet mellem
Edgar og de Danske i andre Retninger ydede England
og selv det angelsaxiske Folk. De fordærvelige
nationalpolitiske og religiøse Stridigheder mellem Danske og
Angelsaxer holdtes nede. Handelen, som ved de
Danskes Søfart og Forbindelser begyndte at faae en ny
Udstrækning og Betydning [1], trivedes ikke mindre end
andre fredelige Sysler. Edgars og Englands Anseelse
og Magt var i bestandig Tiltagende. En stærk Flaade
værnede om Rigets Kyster, medens den indre Rolighed
i Landet selv satte Edgar istand til at udvide sit
Herredømme over flere nærliggende mindre
Kongeriger, ja, som det hedder, over tilgrændsende norske
Riger, navnlig i Dublin, hvis Konger i saa Fald
maaskee endog tildeels frivillig have sluttet sig til den mod
de Danske og Nordboerne venligsindede Edgar. Blandt
disse norske Konger var Syderøernes og Mans
krigerske Konge Mak Haraldsøn, som med syv andre
Smaakonger fra Skotland, Westmoreland og
Cumberland forherligede Edgars Nærværelse i Chester (i Aaret
973), idet de til Tegn paa deres Anerkjendelse af hans
Overmagt roede ham, der selv sad tilroers, paa en
Baad op ad Deefloden. Det var ligesom en levende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
