Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - IV. De Danske i Frankrige og England længe uden Hjelp fra Norden. Normandiets mislige Stilling. William Langsværds Søn Richard et Barn. Kong Ludvigs Planer mod Normannerne. Sigtryg med en Flaade i Seinen. Kong Harald (Blaatand?) fra Danmark kommer to Gange med Hjelpeflaader. Richard og Hugo Capet. Richards Magt grundfæstet. Danelagens Danske endnu isolerede. Deres nordiske Eiendommeligheder. Forbund med Erkebiskop Dunstan og Benediktinerne. Deres Venskab med Kong Edgar. Eneherredømmet i England forberedt for dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kongedømme, hvis egentlige Hovedsæde Laon havde
været, bidroge Normannerne væsentlig og ikke mindst
ved deres stadige nøie Forbindelser med Greverne af
Paris (der tillige vare Hertuger af Francien), til at danne
og befæste det nye franske, mere galliske Rige, hvis
bestemte Hovedstad fra nu af Paris stadig blev. For
dette Rige maatte ogsaa Normandiet, som forsvarede
Indløbet til Seinefloden og derved Adgangen baade til
Paris og til det indre Frankrige, fremdeles være en
næsten uundværlig Formuur.
Paa lignende Maade, men efter en langt større
Maalestok, virkede Normannernes danske Frænder i
Danelagen uafbrudt hen til at undergrave og omstyrte
det angelsaxiske Kongedømme i England. Rigtignok
var foreløbig Danelagens politiske Selvstændighed
tilintetgjort (ved Aar 955), og Danmarks Konger eller
Kongesønner kunde i et langt Tidsrum, ja næsten i et
halvt Aarhundrede, endnu ikke yde Hjelp, som ogsaa
her maatte være langt kraftigere, end i Normandiet,
da det gjaldt om at bekæmpe eller fortrænge den hele,
samlede angelsaxiske Magt. Men indtil denne Hjelp
kom, vidste den danske Indflydelse i Danelagen
ligefuldt mere og mere at gjøre sig gjeldende. Den var
kun gaaet over paa et andet Udviklingstrin, idet den
danske Folkeaand ad mere fredelige Veie trængte ind
paa det angelsaxiske Omraade, hvor den efterhaanden
gjorde Erobringer, som i Betydning neppe stode
tilbage for de Seirvindinger, der tidligere vare vundne
ved Sværdet.
De Danske i Danelagen vare nemlig nu alle
omvendte til Christendommen, og i flere Henseender ved
jævnlig Samqvem paavirkede af Angelsaxernes Dannelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
