Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - VII. Forlig mellem Danerne og Kong Alfred. Endelig Afstaaelse til de Danske af Østangel. Halvdelen af England i de Danskes Magt (»Danelagen«). Danekongen Gudrums Daab. Vikinger tilbage til Frisland og Frankrige. Timaaneders-Beleiringen af Paris. Nederlag ved Løwen. Vikinger igjen i England. Ganger-Rolfs og Danernes Erobring af Landet ved Seinemundingen (»Normandiet«).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til at forlade Loire-Egnene, hvor de tvertimod
begyndte at hærge som før. I det nordligste Frankrige
havde Høvdingen Rørek fra Frisland og hans Landsmand
»af kongelig Byrd« Rolf, anrettet frygtelige
Ødelæggelser og ligesom i Frisland inddrevet store Afgifter af
Penge og Gods. Kong Karl havde i den Anledning
personlig flere Møder (870 og 872) med disse
Høvdinger, hvorved han omsider opnaaede Fred med
Rørek. Rolf derimod forlod Kongen i Vrede, men
faldt snart efter (873) paa et Tog i Frisland.
I det Hele var Kong Karl den Skaldede i den
Grad optaget af Planer til at udvide Frankriges
Omraade, at han næsten aldeles forsømte Forsvaret af
sine egne Lande. Efterat han ved sin Brodersøn
Lothar den Andens Død (869) havde erhvervet sig
Burgund og Lothringen, og efterat han ved sin anden
Brodersøn, Keiser Ludvig den Andens Død (875)
ligeledes havde opnaaet den romerske Keiserværdighed,
søgte han endvidere at tilegne sig de tydske Lande,
som hans senest (876) afdøde Broder Ludvig den Tydske
havde havt. Men med Skam og Skade maatte han
opgive sit Forsøg og havde samtidig den Ydmygelse,
at han for at frie sig for en Vikingeflaade paa 100
Skibe, der var løbet ind i Seinen, maatte love at
udbetale de Danske en Sum af 5000 Pund Sølv.
Det var med Møie og under stor Klage af Læge og
Lærde, at denne Sum blev tilveiebragt. Thi endogsaa
Kirkernes hellige Kar maatte flere Steder, af Mangel
paa rede Penge, sælges, for at Geistligheden kunde
svare sin Andeel af Skatten. Det var kun en svag
Erstatning for Frankriges Ydmygelse og Udsugelse,
at efterhaanden flere og flere af Vikingerne og deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
