Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - VII. Forlig mellem Danerne og Kong Alfred. Endelig Afstaaelse til de Danske af Østangel. Halvdelen af England i de Danskes Magt (»Danelagen«). Danekongen Gudrums Daab. Vikinger tilbage til Frisland og Frankrige. Timaaneders-Beleiringen af Paris. Nederlag ved Løwen. Vikinger igjen i England. Ganger-Rolfs og Danernes Erobring af Landet ved Seinemundingen (»Normandiet«).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saasnart Befæstningen paa Athelney var bleven et
tilstrækkelig sikkert Tilflugtssted, rykkede Alfred i
Marken med sin lille, modige Hær. Da han naaede
Skoven Selwood, som i hine Tider strakte sig paa
Østsiden af Devonshire og Somerset, hvor den dannede
som et fast Landeværn, ilede en stor Deel af de
betrængte Indbyggere fra de omliggende Shirer til, for
at følge hans gyldne Dragebanner.
Imidlertid var Rygtet om den saxiske Folkereisning
naaet til de Danskes Hovedleir i Chippenham, og en
Hær begav sig strax paa Veien herfra, for at qvæle
Bevægelsen i dens første Fremspiren. Begge Hærene
mødtes i Wiltshire ved »Aethandune«, formodentlig
Eddington ved Westbury. Men her vendte Krigslykken
sig pludselig mod de Danske. I sluttede Rækker
modstod Alfreds Hær ikke alene de Danskes voldsomme
og stadig fortsatte Angreb, men tilsidst kunde endog
Saxerne selv blive de Angribende. De Danske maatte
vige. Alfred forfulgte de Flygtende og dræbte en stor
Deel af dem lige til Portene af Leiren i Chippenham,
som han derpaa fuldstændig indesluttede.
I fjorten Dage skal Beleiringen have varet, indtil
de Danske, udmattede af Hunger og Kulde, bade om
Fred, imod at de, saa hurtig, som muligt, skulde
forlade det vestsaxiske Kongeriges Grændser og give saa
mange Gidsler, som Saxerne vilde have til Sikkerhed
for Fredens Overholdelse. Det hedder at Alfred
ynkedes over dem og lod dem paa disse Betingelser
drage bort.
Ligesaa utroligt som det, ifølge disse til Alfreds
Forherligelse aabenbart udsmykkede eller endog
opdigtede Beretninger, er, at Alfred i saa kort Tid, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
