Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - III. Tilstanden i det skandinaviske Norden ved Vikingetogenes Begyndelse. Kongemagtens Udvidelse. Christendommens Nærmelse. Danmark truet af Karl den Store.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blod. Jeg vil aldrig rane fra Kjøbmand eller fredelig
Bonde mere, end hvad jeg just behøver til Strandhug,
og dog lægge dets fulde Værd isteden. Jeg vil heller
aldrig lade en Qvinde plyndre, om hun eier end nok saa
meget Gods. Tager nogen af mine Mænd en Qvinde
med Vold eller fører hende mod sin Villie til Skibet,
da skal han miste sit Liv, hvad enten han er Fornem
eller Ringe«.
Lignende høihjertede Følelser nærede den norske
Viking, Kongesønnen Half, om hvem det berettes, at
han med sine udvalgte fribaarne Kæmper altid vandt
Seir, medens hans Broder Hjørolf, som drog paa Vikingetog
med blandet Skibsmandskab, sammensat baade af Frie og
af Trælle, hvis Sag det jo var at blive hjemme og udføre de
mindre hæderlige Forretninger, allevegne leed Tab og
Skam. Den frie Mands lovlige Syssel var ikke alene Krigen,
men til den kan det næsten siges, at han havde
Eneret. Idetmindste synes det, som om Vikingefærden ene
var hæderlig og lovlig, naar den styredes af virkelige
Høvdinger eller Mænd af Datidens store Ætter; thi
hvis Smaafolk eller Ufrie vilde paa egen Haand indlade
sig paa Vikingetog, ansaaes de for Røvere og
Ildgjerningsmænd, og Vikingerne selv regnede sig det da
til Fortjeneste, naar de havde renset Havet for slige
lovløse Sørøvere.
Vikingefærden tør saaledes ikke ansees som lavt
og foragteligt Sørøveri, men tvertimod som et efter
Datidens Anskuelser fuldkommen lovligt og hæderligt
Krigshaandværk, der imidlertid maatte holdes indenfor
visse bestemte Former, ligesom t. E. Kapervæsenet
i det nyere Europa. Det var en Art regelmæssig,
stadig Krigsførelse, som ikke alene billigedes og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
