Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - II. Christendommens Fremtrængen hos Franker og Angelsaxer. Større Rigers Dannelse. Karl den Store. Offa og Egbert. Svaghed hos Folkene. Første Vikingeskibe i de christne Lande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Magt, der var endnu større end Offas. Fra denne Tid
af var Overherredømmet over de angelske og saxiske
Riger igjen for lange Aarrækker hos de vestsaxiske
Konger. Den gamle Bretwalda-Værdighed, som havde
været beklædt af otte Konger, tildeels i forskjellige
Kongeriger, og som mere havde været en tom Titel,
maatte nu vige Pladsen for en kraftigere og bestemtere
Overmagt. Imidlertid var selv Egbert ikke fuldstændig
Herre over Øst-Angel, Mercia og Nordhumberland. Disse
gammelangelske Lande, hvis Befolkning var talrig og
mægtig nok til, fremfor Saxerne, at afpræge Anglernavnet i de
omtrent ved denne Tid opstaaede Fællesbenævnelser
England (»Anglia») og Englænderne (»Angli»), vedbleve til en
ikke ringe Grad at hævde deres nationale
Eiendommeligheder og, for en Deel under egne Konger, tillige deres fra
Fædrene nedarvede Selvstændighed. Tiltrods for
Anglernes nære Slægtskab med Saxerne var der heri fremdeles
bevaret en Slags Adsplittelse af det angelsaxiske England
i to Dele: en angelsk og en saxisk, hvilket ikke alene
vanskeliggjorde Dannelsen af en virkelig angelsaxisk
Statseenhed, men ogsaa bidrog til at aabne Veien for et nyt
Folkeelements Fremtrængen.
Stod det saaledes i Virkeligheden ikkun daarligt til
med Eenheden og Fastheden i Egberts nye Stat, hvis
hele Tilværelse og Kraft væsentlig beroede paa Herskerens
Personlighed, var Forholdet ingenlunde bedre, men snarere
endnu misligere i Karl den Stores umaadelige Rige.
Paa Grund af de betydelige Afstande og de store
Folkeforskjelligheder var Alt her i langt høiere Grad
afhængigt af den Styrende. De indre Institutioner, saa
fortræffelige de end kunde være, stode fremmede
ligeoverfor Folkene, som ikke kunde glemme deres tidligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
