Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hendes Tanker, at hendes offentlig trolovede
Brudgom kunde have nogen anden Følelse
eller Villie end den, der var hende behagelig
— en Mening, der var dobbelt forunderlig i
en Familie, hvor et Exempel paa det Modsatte
var ganske nyt og friskt. „Det veed jeg,“" sagde
hun ofte: „min Kjæreste og jeg, vi elske, ved
Gud! hinanden, og det tilgavns.“
Den stakkels Anton, som jeg med Posten
havde maattet oversende sin Kurv, skrev
strax tilbage, og mod min Forventning med
temmelig Rolighed. „Hvor kunde jeg vente,"
skrev han, „at en saadan Engel skulde kunne
elske mig? Det har jeg egentlig aldrig vovet
at haabe. Jeg ønsker blot, at hun vil taale min
Kjærlighed, tillade mig at leve for at virke til
hendes Lykke og Tilfredshed. Jeg vil finde
mig i ethvert Offer; jeg vil ære og ansee
hende som en Søster, blot hun vil skjænke
mig sin Haand, bære mit Navn, lyksaliggøre
mig ved sin Nærhed og tillade mig at haabe,
med Tiden at kunne vinde hendes
Hengivenhed. Dette Haab kan jeg ikke slippe. Jeg har
ingen anden Tanke. Det eneste, som kunde
gjøre Ende paa disse Forhaabninger, var
Vished om, at hun elskede en Anden. Det falder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
