Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
46
hoS det Parti, til hvis Fane dets Anforer fortceller os, at den
hele danske Nation vil svcerge: saa maa han dog i Bie
blit, naar han vender Bliktet indad mod sin egen Bevidsthed,
med saa meget af dansk Folelse, som der kan være levnet hos
ham, erkiende, at der er Fare i Mere end i det, han selv hver
Uge, om ikke hver Dag tilraaber os om Staten. Bar det
allene den, hvis Grundvold vakler, og hvis Eenhed er truet, da
vilde Faren kunne fiernes — dersom ei al Klogstab og Forstand
er uddod i Danmark hus dem, der ville paatage sig at styre
Statsstibet i et oprort Hav, hvis Bolger ikke, som Nogle ville
indbilde os, reises blot af udvortes Storm. Men, den
„Fremtids Udsigt", som Standinavismens blinde Tilbedere love
os, er af alle Farer den storste. Lyttes det Partiernes Gicering,
Egennytte, Begrebsforvildelse, Nationalhad og Fanatisme at udhule
den hele Jordbund, hvorpaa en national Eenhed i Danmark
stal hvile — hvor vilde man da finde nogen Stotte for en poli
tisk? — Lykkes det at berove det danske Folk al Tro paa egen
levende Kraft, al Tillid til en aandelig og politist Selv
stcendighed, til den Net, som endnu ingen udvortes Fiende
har antastet — vor Ret til at bestane som eget Rige, som en
henimod et Anrtusinde unfhcengig Magt i Enropa: da vil det
vcere en sorgelig „Trost og Forhaabning", at trygle omVe
stierm else hos en anden Stat!
Denne Stat er en saadan, hvis politiske Interesse vel tan
vcere, at forstcerke sin egen Magt ved en Tilvcert i virkelige Stats
krafter; men ikke at svcetke den ved en Union, som til det nu
vcerende Skandinavien skulde foie et tr ed i e Rige, saa svagt, at
det maatte vplose sig selv — et Folk, saa modlost og raadlost,
at det vilde soge sin Redning i at opoffre sin virkelige natio
nale Tilvcerelse for at flyde sammen med to andre Nationer i
et skandinavisk Luftbillede , hvis Skikkelse Ingen kan sige os.
Vi stulle ikke gane saa laugt tilbage i forsvundne Tider, som
til Margrethe og Erik af Pommern, for at soge Forvarsel og
Forbillede for en ny Calmar-Unions Skiebne ; vi have dem ncer
nok for os i den sidste Menneskealder. Unionen vilde enten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
