Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
33
Eudstisndt nu overhovedet det her omtalte Selstab ikte
virkede noget Stort og Betydeligt, eller i sin Indflydelse kan
scettes ved Siden af de omskiftende Moder, eller talrige Sam
menkomster af academiste Lcerere og Studerende i de tre nor
diske Riger: saa blev Selstabet dog et Sted, som ved flere
Leiligheder benyttedes til at udtale den skandinaviske Een
hedsidee, og fremstille den som et stort og hoit Maal for det
danske Folks aandelige og nationale Trang og Tarv. Det var
ikke allene vort Sprog, ilke allene den danske Literatnr og
Poesie — det var vor hele nationale Folelse, Bevidsthed og
Kraft, der skulde gienfodes, styrkes, oploftes. ved bestandig at
have det for Bie, at som Danske havde vi tabt al selv
stcendig national Betydning; eller den var, tilligemed
Sproget, i en saa rivende Fart paa Veien til Undergang ved
den Alt overvceldende Tydskhed, at der ingen Redning fand
tes uden den, at indlemme eller „indlive" os (som man fordum
sagde) i Skandinav i en. Skulde man troe det mueligt, at en
al patriotisk Begeistring oprorende, en det danske Borgersind til
det Inderste saarende, enhver national Folelse og Erindring
drcebende Tanke knnde blive Livsfpire og Aandsncering for dem,
fom medens de havde det Biemed, at befceste og udvikle det danske
var den forste, som giorde Bellman fra den cesthetisie Side
noget mecr end til Navn bekiendt i Danmark; ligesom E. M. Arndt
et Par Aar tilforn havde giort det i Tydstland. Hvad jeg den
Tid strev med temmelig Ungdomsvarme, er nn neppe meget mere
tiendt end det, jeg i sildigere Tider har foredraget og strevet over den
saakaldte „svenske Anakrcon", og som henligger hidtil utrykt. - Jeg
vil blot tilfole som historisk Bemcerkning, at ester 1817 var og
blev Bellmans Poesie lige ucrndset, ja felv hans Melodier ncesten
übekicndte i Kiøbenhavn, indtil Heiberg i sine originale Vaudeviller
(1825—27) forplantede nogle af de, for en stor Deel hos andre
Componister lannte Bellmauste Melodier til vor Scene. Det er
den fine Tact, hvormed Heiberg forstod atbenytte det musicalske
Element i Bellmans Folkesange, der har banet Veien for den
skandinaviske Arng, som man forst 1343 begyndte at giore af
hans Navn og af hans, ikke skandinaviske, men i superlativ CA^d
svenske Folkeviser.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
