Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
29
rette Middel til at give Skandinavismen Sving i Kiøbenhavn.
Stiftelsen af et Skandinavist „Selstab", der strar fit et storre
Tillob af Medlemmer, (1. Sept. 1843) blev tilladt under den
tilkiendegivne Vetingclfe: at det aldeles ikke maatte be
fatte sig med Politik. „O hellige Enfoldighed"! — Det
i Stifternes forste Indbydelse (4. Septbr.) angivne Formaal,
„at befordre den aan de lige Forbindelse mellem de standina
viste Folt", blev allerede i Selstabets Love § 1 uduidet til at
fremme „en ncrrmere Forbindelse" imellem disse Nationer.
Midlerne hertil, som ncevnedes: „selstabelige Sammenkomster,
og Foretagender, sigtende til Sprog, Skrift og overhovedet
til de forstiellige Nat i ona lit eter", sit ved det sidste, stiondt
noget ntlare Udtryt, en betydelig Udstrcetning, som dog for den
egentlige Skandinavisme var meget for snever. Umiddelbart
efter Stiftsprovstens meget liberale Foredrag over danst og skandi
navist Nationalitet, fik han en eftertrytkelig og starv Opponent.
..Fcedrelandets" Udgiver, Cand. C. Ploug, havde nogle Maane
der tidligere (d. 3die Inn.) i sin beromte Calmar-Tale ertlccret:
„at de tre nordiste Folk tun ved at blive til eet kunne erhverve
sig Lod og Deel i Verdenshistorien; det er, opfylde deres Be
stemmelse". („Fcedrl." 1843. Nr. 1263). At Historien paa Stedet
modsagde Hr. Ploug, har naturligviis Ingen hort under den
Jubel, hans Tale fremkaldte. — Nu kunde man saameget mindre
vente sig Enighed imellem ham og en Taler, som endnu holdt
paa et eget Danmark, et eget Fcedreland med danst Natio
nalitet. Hr. Ploug vilde saaledes allerede 1843 ikke vide af
nogen Pietetsfolelse, enten imod den danske Konge, „der umne
lig kunde være Skandinav", eller imod vort Fcedreland i
dets egen Nationalitet, naar denne itte blev „skandinavist
danst". Kun en saadan vilde han (ligesom Monrad) hylde; den
blot „danske Dansthed" er ucegte og forceldet; men dersom vor rene,
skandinaviske Nationalitets Udvitling laae Stiftsprovst Tryde paa
Hierte : da maatte han ilke glemme, at det netop er det olden
borgste Dynastie „der har begrnndet og vedligeholdt det fiendt
lige Sind imellem Danste og Svenste", — ingenlunde de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
