Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
26
fra det ene Sprog i det andet. Man maa derimod beromme, at
stiondt der i en vis Periode plndselig aabnede sig en temmelig stcerk
Indstrvmning af tydsk Poesie og Romantit i Sverrige, har
det svenske Folk med Alvor og Kraft bevaret Skriftsprogets hiemlige
Charakteer og Nationalitet. Man har vidst i det Hele at holde
sig fri for ny Tilvcert af tyd st Blandingsstof, imedens man
baade i det dannede Talesprog, og i de hsiere Stiilarter, har
giort betydelige Fremstridt i at udrense endeel af det indtil
Naragtighed overflodige Sprogstof, der i et langt Tidslob var
blevet indsmuglet i det svenske Sprog fra Frankrige.
I Danmark mnae vi derimod beklage et Phcenomen, der
er steget op som en mortnende Sky over vor Sproghorizont.
Dersom vort Modersmaal i forste Halvdeel af det 19de Aar
hundrede kan rose sig af en mcerkvcerdig og rig Udvikling, som
det fornemmelig skylder enkelte geniale Digtere og classiste
eller fortrinlige Prosaister: saa har ikke desmindre den ncer
vcerende Slcegt oplevet en Periode, der snarere ligner, eller
kunde spane om en Oftlssning, end en fortsat Fremgang i
Sproget. Den voxende Udvidelse af Letheden i at bruge
Skriftsproget hos alle Folkeclasfer har snarere stadet, end gavnet
dets Eiendommelighed og Reenhed. En grcendselss Over
svommelse af Dagblade, og af oversatte Romaners Hastvcerk
og lastvcerk, befordre Sprogfordcervelsen, og giode Germanis
merncs golde Sced. — Fra en anarchist Tilstand i Stavebrugen,
hvis i Aarhundreder dannede og gieldende Vedtcegt man vil ud
stette og afstaffe, treenger denne Vilkaarlighed efterhaanden ind i
Skriverigtighed og Sprogbrng. Det behover intet Beviis, at
en radical Omvceltning af alle Regler for Stavemaade og
Retstrivning, tillige maa gribe ind i Sproglcere og Sprogbru
gens Organisme. Nogle ere ncer ved at scette en ussel Ud
mcerkelse i at giore Bogstriften saa nlceselig, som mueligt, eller
i at skrive saa afvigende fra Landets celdre og classiste Prosa
ister, fra de af hele Folket hyloede og lceste Digtere, fra den
vedtagne Skrivebrng i Love, Anordninger, kirkelige Boger, m. v.
som man tan drive det til. Naar det nu er kommet derhen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
