Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
16
Bedragerier var dsmt fra Embede og fvenst Borgerret. Armfelr
satte sig i Forbindelse med en rig Kiobmnnd Tank i Frederiks
hald, og nogle andre misfornoiede Nordmend , og havde en
Sammenkomst med dem i Vinger. Hensigten — for faa vidt
de to verdige politiske Underhandlere staae til Troende — gik
ud paa intet mindre end «at losrylke Norge fra Danmark, og
ophoie det til en selvstendig Stat", hvortil en Plan blev ud
kastet af Arm felt i Forening med de norske Hvvedmend. *)
Gustav 111. fandt dette meget beleiligt vg beqvemt for at gien
gielde Indfaldet i Sverrige 1788, vg give den danske Regiering
saa meget at bestille i Nvrge , at han fra den Side havde
Ryggen fri. Hans endelige Maal var og vedblev at vere
„Landetß loLßlitando lrun Danmark Bamt LoreniiiF med Bver
ri^e, nnder vißßa lor Rormannen billiga garantier". At det
kunde lykkes en faa lav og berygtet Person, som den ovenfur
ulntalte Manderfelt — der lengere hen i 1 790 blev sendt til
Kiøbenhavn for at intrigere og underhandle, eller «ved fredelige
Midler afvebne Danmark" — at staffe sig Adgang til Kronprinds
Frederik, og opnaae at komme i umiddelbar Uuderhaudliug med A. P
.
Bernstorff: vilde man have ondt ved at troe, dersom det ille
var bekreftet ved Breve og Beretninger til Kongen og Armfelt.
(1790 — 91). Gustav 111. blev dog omsider mistenkelig, ug
vilde aldrig give denne udenvelts Diplomat noget Slags
Creditiv. Men det fortiencr at erindres, at Kongen endnu deu
13. Mai 1791 (i et Brev til sin Minister Stedingl i Peters
burg) har yttret de merkelige Ord: «Jeg holder det, ligesum
I, langt nyttigere og vigtigere nt vinde Norge, end nlle
paa Danst: „FolketS Rost til Kronprindsen", (Kbh. 1788) som
vakte OPsigt, og fandt i Begyndclsen Bifald. Siden vilde han
«lege danst Patriot", anbefalede Trykkefrihcdens Indstrcrnkning,
(1797) ndgav adskillige daaclige politiske Piecer, fik Pengelaan af
Regieringen, og blev ilde medtagct af Collet, P
. A. Heiberg
og flere. Han vendte omsider tilbage til Sverrige, hvor han forst
dode 1813. (f. bl. a. Nyerups Forfatterlerikon).
*) Efter hans egne skriftlige Beretninger til Gustav 111., hvoraf Ud-
drag findes hos Schinkel. 11. 161 — 164.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
