Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HENRIK IBSEN 73
Men på fjellvidden møter han
den annen, sitt annet jeg, farlig og
ufattelig, som magtstjeler ham og be-
røver ham evnen til å ville:
Langvejs sørfra er han kommen,
kommen over brede vande;
tause tanker ligger som en
nordlysbrydning om hans pande.
Gråden leger i hans latter,
læben taler, når den tier;
men om hvad? Jeg bedre fatter
vindens kvad i lund og lier.
Midt på vidderne vi mødtes,
jeg med rifle, han med hunde;
mellem os et forbund fødtes,
som jeg brød ifald jeg kunde.
Hvorfor har hos ham jeg tøvet?
Tidt jeg gad mig fra ham skille;
nu jeg tror, han har mig røvet
selve evnen til at ville! Heart le
Efter fotografi fra 1863.
Og han ombytter sitt gamle livssyn, drømmen, det jevne arbeide,
hjemmet og kirken med det estetisk-ironiske livssyn. Som en siste drøm
o
lever tanken om, — ikke lenger selv å søke tilbake til bygden, men å
løfte de to, moren og den elskede op til sitt høifjellsliv. Men også den
drøm tapes:
Ud jeg må! — Hu, sneen fyger!
Lidt for sent jeg mig betænkte.
Vintervejr langs vidden stryger, —
nu er alle stier stængte.
I julenatten ser han fra fjellstupet morens stue brenne og forstår at
hun er død. Men nu er han herdet, hans syn er den fullblods estetikers,
hvor livsfølelsen må vike for den rent artistiske opfatning:
Borte var skytten og månen dækt;
i blodet var brand og frysning, —
over vidden jeg bar min kvides vægt, — —
men det kan ikke nægtes, der var effekt
i den dobbelte natbelysning!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
