Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 FRA HOLBERG TIL WERGELAND
Brødre i Det norske Selskab». Edvard Colbjørnsen (1752—1793), død som
regjeringsråd på St. Croix, forsøkte sig med måtelig hell på den natur-
skildrende poesi med diktet «Foraaret», en efterligning av Thomsons
«Aarstiderne». Betydeligere er Peter Harboe Frimann (1752—1839), han
har sikrere smak, en klarere og
fastere form. Virkelig dikter er
ikke han heller, bare en efter-
ligner, han skriver ikke ut fra
et personlig beveget sinn. Hans
første dikt var romansen «Axel
og Valborg», hvorom både Wes-
sel og Fasting gjorde den rette
bemerkning at folkevisen var
bedre. Hans største litterære be-
drift er prisdiktet «Hornelen, et
Bierg Nordenfields i Norge»,
optatt i «Forsøg i de skiønne
Videnskaber».
Begge brødrene Frimann
deltok i konkurransen og Claus
Frimanns Hornel-dikt vant pri-
sen. Det har senere alltid vært
hevdet at bedømmelsen var urik-
tig og at P. H. Frimanns dikt
Peder Harboe Frimann, f. på Sælø 18. nov. 1752, d. i var det beste. Men det ellers
Kjøbenhavn som dansk embedsmann 21. aug. 1839.
ofte så uheldige selskap grep
denne gang rett, men sikkert ikke ut fra en kunstnerisk begrunnelse. P. H.
Frimanns dikt er langt sikrere, langt mere formelt gjennemført enn bro-
rens, og det som har tiltalt selskapet i Claus Frimanns dikt var visstnok
alt det dårlige, det opstyltede og falske i det. Men til gjengjeld har dette
dikt et par vers, et par friske fullgode, virkelig naturstemte strofer som
helt opveier hele brorens regelrette dikt.
I Det norske Selskabs møter deltok også en tid Christen H. Pram —
og da med brennende iver, for alt hvad Pram foretok sig, var med et helt
optatt sinns fulle iver. For øvrig har man et par onde ord om hans forhold
til selskapet. I et brev fra 1789 hvori Baggesen omtaler «den underlige,
rasende, ubegribelige, yderst ulykkelige, i Grunden overordentlig ædle
Pram», heter det: «Hans Smag er fordærvet af Voltaire, hans Filosofi af
alt for megen letsindig Omgang med lette Mennesker og lette Bøger, og
hans Styrke i Moraliteten fra det sjette Buds Side (thi i alle andre Bud er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
