Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 LUDVIG HOLBERG
Holberg henter meget av sitt stoff fra Huitfeldt. Men man kan ellers
ikke tenke sig to mere utpregede motsetninger. Huitfeldt er adelsmannen,
from, standsstolt, hans historie er adelens historie. Holberg er borgeren,
kritisk, spotsk, for ham er historien kampen mot adelen, alt som kan kaste
skygge over den fremheves. Han berømmer Valdemar Atterdag og bekjen-
ner sin sympati for Christian den annen. Han har i det hele ærbødighet
for oldenborgerne, undtagen for Fredrik den første som han ikke kan like,
men jeg er ikke sikker på om det ikke er et glimt av ironi i denne tvil-
somme berømmelse: «...thi det synes ellers i det øvrige, at Dannemark
fast udi 300 Aar haver været regieret av een og den selfsamme Konge,
saasom man har seet Christian I».
Christian den fjerde, «den store og muntre Konge» var hans helt, ikke
bare blandt oldenborgerne, det vilde jo ikke si så meget, men han beundrer
ham opriktig. Allerede i «Danmarks og Norges Beskrivelse» hadde han
uttalt denne beundring: «Der var neppe nogen Regent paa de Tider meer
hurtig, meer forfaren, og af større Sindets Gave end Christianus 4.» Hol-
berg satte ham høiere enn Gustaf Adolf, men hans bevisførsel, hvorved han
også skal gjøre Christian den fjerde til en større kriger, er med et mildt
uttrykk svak. Men det er først og fremst Christian den fjerdes flid og
arbeidslyst som tiltaler Holberg, det «findes dog neppe Nogen, der haver
giort Alting selv, som denne Konge.»
Om enevoldsmaktens innførelse i 1660 kretser Holberg som katten
om den varme grøt. Denne begivenhet måtte ikke behandles åpent. Offi-
sielt var det Vårherre som hadde gjort statskupet, og Holberg måtte
forsiktig holde kongen utenfor og intet vite om hans inngripen i begiven-
hetene.
Både i «Danmarks og Norges Beskrivelse» og i «Danmarks Riges Histo-
rie» fremhever Holberg ved enhver leilighet Norges selvstendige stilling
og betydning. Særlig sterkt kan det virke i det siste verk. Det er en nord-
GE Ar DE 7 4
Ve: TR sete arie PP 7 gik øst
frå Ajrkeg tl øe meet
Er PS
man fn
ENN Log falt
oa 2 & harhy tv
VEN å
Jeg underskrevne tilstaaer at ieg til en fornøden reise udi Universitets ærende haver overladt en
vogn med et par hæste af Jernebierg bye som ligger under min gaard Brorup til forvalteren over Univer-
sitetets gods i Jylland Hr. KrigsRaad Langeballe.
Kiøbenhavn d. 28. Martij 1745. L. Holberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
