- Project Runeberg -  Illustrert norsk litteraturhistorie / 2. Fra Holberg til Wergeland /
68

(1934-1935) [MARC] Author: Kristian Elster
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68 LUDVIG HOLBERG

Farve.» Og han lar dommeren, den sunde fornuft, avsi frifinnelsesdommen
over komediene.

Mere inngående har han behandlet spørsmålet i en rekke epistler,
I nr. 66, II nr. 179, III nr. 190, 238, 244, 249 og IV nr. 360 og 441. Han
uttaler at han «befordrer saadanne Spectakler, efterdi jeg holder dem ikke
alleene at være uskyldige, men end ogsaa nyttige.» Av særlig interesse er
den uttalelse om den beskyldning for overdrivelse som rettes mot ham:
«Hvad det første angaaer, da tilstaaer jeg gierne, at Charactererne ere outre-
rede udi visse Stykker; men maa derhos sige, at det er skeed av heel beraad
Hu, og af en pur Fornødenhed, saasom jeg saavel som andre af Erfarenhed
haver mærket, at Skuespil uden outrerede Characterer, eller uden det, som
Academiske Censores ansee som Feil, ingen Virkning have. Vil man for
Exempel sige om en Gierrig, at han ikke æder sig mætt, og andet deslige,
saa bliver Characteren ganske Regelmæssig, men Virkningen deraf vil blive,
at Tilskuerne derved enten ville gispe eller falde i Søvn paa Skue-Pladsen.»

Han har også et annet forsvar for komediene enn deres opdragende
betydning. Det er den kamp han gjennem dem fører for det danske sprog:
«Hvis ikke andet var at sige til vore Skuespills Forsvar, kunde man fritt
sige, at derved gives Middel til det Danske Sprogs Forfremmelse, ja at
Sproget, som uforskyldt lidet eller intet tales udi store Huuse, med Tiden
derved kand blive Hof-Sproget.»

Han har villet opdra og more. More fordi han da lettere nådde frem
med sin opdragende tendens, og fordi han var komisk dikter som fant
menneskene løierlige og lattervekkende, og fremstilte dem slik han så dem.
Moralisere, det var hans alvor, hans idé og prinsipp. Å fremstille de
komiske karakterer var hans geni. I sitt levnetsløp gjør han rede for hvad
det var han selv satte pris på i sine komedier. Det er først og fremst deres
originalitet: «Hvad der især lå mig på sinde, var i nye komedier å frem-
stille nye lyder, som andre komedieskrivere ikke hadde behandlet, og som
var eiendommelige for vort folk.» Det lyder som en opskrift, men han
peker på det centrale i sin dikteriske virksomhet.

I løpet av et par år skrev han over tyve komedier — <«af hvilke de
fleste omhandlede feil, som andre komedieskrivere ikke har fremstillet, og
det er dem, som mener at det passer på mig, hvad Horats siger:

Det var nemlig hans feil, han tit paa en time diktered,
ret som det var noget stort, mens kun paa ét ben han støttet,
over to hundred vers.

Men at gjendrive dem vilde ikke være andet end at utbasune min
egen ros.»

Det vilde dog ha falt Holberg vanskelig å gjendrive den anke at han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:17:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/elster/2/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free