Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede Digte - Petrus i Rom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han sniger sig, det regner,
Han slipper ud og blegner,
Tør ei mod Himlen skue.
Med Bjerge, Skov og Hækker
Landet sig yndigt strækker
Og smiler med sin Drue.
Da kommer ham imøde
En Mand, hvis Vunder bløde,
Omsuust as Nattevinden,
Paa Ryggen Korsets Planke,
Om Panden Tornens Ranke,
Og Draaber Blod paa Kinden.
Et himmelsk Lys ham krandser,
Petrus paa Veien standser
Og kjender Gud, sin Herre.
I Støvet han sig kaster
Og spørger: „Ak, hvor haster
Du hen, min Gud og Herre?"
Blidt svarer ham den Høie,
Med Smertens Graad i Øie:
„Til Rom, at sone Brøden.
End eengang vil jeg lide;
Thi de, jeg sendte, stride
Ei meer; de frygte Døden."
Da voved Petrus ikke
At hæve sine Blikke.
Han græd, han skjalv som Sivet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
