- Project Runeberg -  Et dybere Syn paa Verdenskrigen /
61

(1917) [MARC] Author: Ellen Key
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

61’
som under en Krig eller en blodig Revolution —
opdager man snart, at Gennemsnitsmenneskets Fi-
losofi udtrykkes i det gamle Ord: Lad os æde og
drikke, for i Morgen skal vi dø!
De rensende Virkninger af Krigens Lidelser blev
ved Krigens Udbrud forudsagt paa Vers og Prosa.
Krigen vilde blive »det tyske Folks Staalbad og
Ungdomskilde«. 1 dens Flammer skulde alle Slag-
ger brændes ud og Folkesjælens Guld blive tilbage!
Efter seksten Maaneders Krig skrev man i et tysk
Højreblad (Deutsche Tageszeitung):
»Vantro og Tvivl har paa ny rejst deres huløjede og
spøgelseagtige Hoveder. Fra mørke Kroge vover Lav-
heden og Gemenheden, Frækheden og Ondskaben sig
frem paa ny. Legen med Synden er igen begyndt. En
smudsig Spekulation i de laveste Drifter trives. Skøge-
sindet breder sig.«
1 Kreuzzeitung skrev en Konsistorialraad — alt-
saa en Gejstlig — samtidig:
»Spekulation i Nøden og Aagren med Krigen viser
sig som Edderbylder paa Folkets Legeme. Letsindig-
heden trænger sig saa skamløst i Forgrunden, at Sol-
dater, der i Hjemmet søger Helbredelse for deres Saar,
med Afsky vender sig bort og siger: for saadanne Men-
nesker er det, vi ofrer Liv og Helbred! De, som har faaet
et dybere Indblik i disse Ting, vilde sikkert kunne male
det triste Billede med endnu mørkere Farver.
Og saa taler vi om vort Folks religiøse og sædelige
Genfødelse! Det er sandt, der er dem, hvem Krigen har
gjort til ny Mennesker. Men hele Folket, Masserne? De
er knap berørt paa Overfladen, og den lette Krusning af
Bølgerne, som den ny Aand bragte, er snart borte. Og
dog søger vi endnu at beruse os med Slagordet, at den
tyske Aand en Dag skal bringe Verden Frelse.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:21:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dyberesyn/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free