Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
Kæppe, blev opstillede i Rækker af en lille
hvidhaaret Fyr, der holdt et knækket Kosteskaft i
venstre Arm. Han var øjensynlig Føreren for de
smaa Tropper, thi da de var opstillede, raabte han
med alvorlig Mine:
„Nu gaar vi ud i Skoven for at fange
Røverne !"
Men pludselig glemte Krigssoldaterne deres
Leg, vendte sig undselige halvt om og saa’ fra Siden
paa den Fremmede, der traadte hen mod Anføreren,
tog hans Haand og spurgte:
„Hvad hedder Du, min lille Dreng?"
„Jeg hedder Kristen," svarede Drengen og
hævede Øjnene mod Kaj, der fortryllet stirrede ind
i denne Barnesjæl, han selv havde skænket Livet.
„Vil Du gaa en Tur med mig i Frederiksberg
Have, Kristen?"
„Nej, det maa jeg rigtignok ikke for min
Moder."
„Hvorfor maa Du ikke det?"
„Fordi der er saa mange Vogne. Men om
Søndagen, naar ogsaa Moder følger med, saa gaar
vi rigtignok tit derud og plukker Blomster."
„Vil Du nu gaa en Tur med mig, saa skal
Du faa et stort Kræmmerhus fuldt af Brystsukker."
Drengens Øjne straalede. Han kastede
Kosteskaftet langt bort og raabte:
„Men Du maa spørge Frøkenen om Forlov."
„Ja, selvfølgelig min Dreng," sagde Kaj og
erholdt Frøkenens Tilladelse gennem det aabent-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
