Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
kolde Retter, afskaaren Tunge, Oksebryst, Vildt og
saftige Stege, men Fabrikanten lod det altsammen
passere videre og gentog sit Forlangende om mere
Kraft, meget mere Kraft.
Endelig hævedes Bordet og for at undgaa sin
Nabo forvildede Kaj sig ind igennem Sideværelserne,
der laa monterede i alle mulige Stilarter, næsten
med for megen Pragt.
Som han gik, tilsidst forbavset over, at der
ingen Ende var paa denne Suite Værelser,
standsede han pludseligt foran et større Maleri, der
forestillede et Asyl paa Frederiksberg, og han
kunde se, hvor det var paa Frederiksberg, for
Gadens Navn stod tydeligt nok angivet paa Hjørnet
af det fortrinligt malede Stakit. Foran Asylet laa
nogle dejlige Børn og legede og mellem dem en
smuk hvidhovedet Dreng, der netop rejste sig fra
en Grusbunke og i forbavset Overraskelse stirrede
ud paa en ung Kvinde, der usét havde fulgt
Børnenes Leg fra Gaden. Der var i Barnets Ansigt
lagt saa megen Glæde og i Kvindens Ansigt saa
megen ømhed, at man straks saa, at Billedet
forestillede en lille Genkendelsesscene mellem Barn og
Moder.
Men denne Moder var jo Anna, og Drengen
hendes Dreng! Han havde hendes lyse Haar, men
ikke hendes Træk. Han lignede Kaj. Og med en
Ømhed, der passede ind i Billedet, traadte Faderen
hen bag Moderen og stirrede over Stakittet paa
sin Søn.
Men hvem i Alverden havde malt det Bil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
