Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
Kaj sad med dette Brev i Haanden, og ude
over Golfen og Castellamares morkeblaa Oranger saa
han Hjemmet i de dybe Dale.
Inderlig vemodig var han bleven ved Tanken
om, at han aldrig mere skulde gense sin Fader,
den forkuede Mand med de stille spørgende Øjne.
Saa var da ogsaa det Baand bristet —
Blide Barndomsminder bølgede i hans Sjæl og
steg frem i hans Erindring. Sommersøndagene,
naar han renvasket og iført den hjemmesyede
Hver-garnsdragt gik bagefter Faderen til den lille
Landsbykirke. Da mylrede Blomsterne frem langs Vejgrøfterne,
og Fuglene sang ude over Engene, sang saa alle
Strenge klang i hans modtagelige Sjæl. Det
vat-hans Barndoms skønneste Timer, de første
Drømmes gyldne Spind, der altfor hurtigt sønderrevedes
af Verdens dybe Modsigelser. Det var kommen
over ham saa underligt, naar han gik bag Faderen,
og denne hilste dybt paa Byens Bønder, og disse
næppe værdigede ham et Nik. Hvorfor var der
denne Afstand mellem Faderen og Bonden, der
stod og spyttede udenfor sin Port? Derover grundede
han i Kirken, hvor de smaa Piger sad og fniste ad
hans hvide Uldstrømper, der ståk frem imellem
Skoene og’ de korte Benklæder. Da kunde det
hænde, at han kom til at græde og løb sin Vej, ud
over Markerne og ud i Engene og fortvivlet hulkende
kastede sig paa en Tue. Saa sang Fuglene ikke mere,
og Blomsterne duftede ikke mere og Solen skinnede
ikke mere. Der var mørkt om ham, og i dette
Mørke følte han den uforstaalige Afstand mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
