Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Dr. Justus Jonas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 Justus Jonas.
men fuldbyrdedes den 28de Juni 1567, idet han da
blev halshugget paa Torvet i Kjøbenhavn Da man
forbandt hans Øine, raabte han:
»Hvad hjælper, at jeg lærte meget,
men er derfra i Livet veget.«
Ja, »hædre din Fader og Moder! det er
detsorste Bud, som har Forjættelse, at det
skal gaa dig vel« (Ef. 6, 2, 3). Men »Gt Øie,
som spotter finFader og foragter at lyde sin
Moder,-skulle Dalens Ravne udhugge og de
unge Ørne æde.«
Saaledes har da ogsaa vor kjære Jonas maattet
indgaa i Guds Rige ved mange Trængsler. Træng-
selsbolgerne havde ofte kastet ham hid og did; derfor
længedes han ogsaa meget efter at komme i den trygge
Havn, hvor Sjælen faar skue Gud og Legemets Skib
ligger for Anker, saalænge Dødens kolde Vinter varer,
indtil Opstandelsens Foraar opkommer, da Ankeret
lettes, og Legeme og Sjæl igjen forenes for at nyde
den evige Herlighed. Men endnu havde han den haar-
deste Kamp at bestaa; han faldt hen i stor Tvivl om
sin Naadestand og iUvished om sin Salighed Dette
trofaste Kristi Vidne, som ligeoverfor den romerske
Kirkes Uvished om Salighed havde aflagt mangt et
Vidnesbyrd om den lutherske Lære, at man ved Troen
paa Kristum her i Tiden kan og skal blive vis om sin
Frelse, han stod nu selv skjælvende ved Porten til
Evigheden, men ikke som en modvillig Tvivler og
Apostat (frafalden), men som en med Guds Til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
