Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Mag Filip Melanchthon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Filip Melanchthon.
Elendighed Hun havde gjort sig mange Venner her
i Verden med den urette Mammon, derfor blev hun
beromt efter sin Død, for, at hendes Hus havde
været et almindeligt Tilflugtssted for alle
betrængte og nødlidende, og at hendes
Haand havde været et nudtommeligt For-
raadskammer for de fattige.
Efter Luthers Død var Melanchthons Liv kun en
lang Sorgens Dag. De største Lidelser folte han
over Stridighederne i Kirken. Hans Hjærtes Ønske
om, at dog alle maatte blive et, fik han ikke se op-
fyldt. Og fordi han nu — hvad desværre ikke lader
sig nægte — af Kjærlighed til Freden ofte gav noget
efter i Sandheden, saavel ligeoverfor de pavelige, som
de reformerte, saa voldte han sig selv Lidelser af det,
som han kalder Theologernes Raseri. Vi ville
omtale dette i muligste Korthed. — Endnu i Luthers
Levetid havde Melanchthon egenmægtigt foretaget For-
andringer i nogle Artikler af den augsburgfke Kon- ,
- fession. Saaledes havde han f. Ex. forandret den
10de Artikel om Nadveren paa en saadan Maade,
at ogsaa de Reformerte mente, at de kunde under-
skrive den uden at maatte forlade deres Vildfarelse,
hvormed de forvanskede Kristi Testamente. Ved denne
Gjerning har Melanchthon lagt en ikke ringe Skyld
paa sig. Thi han havde ingen Ret til at forandre
denne klare, utvetydige Bekjendelse, som grundede sig
paa Guds Ord, var anerkjendt af Kirken og overgivet
Rigsdagen. Det var ikke hans Bekjendelfe, ikke en-
gang efter dens Oprindelse, men Kirkens Vekjendelsez
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
