Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Dr. Martin Luther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Martin Luther. 91
J Gotha traf Afsendinger fra den reformerte
Kirke i Hoilandet, Bucer og Lycosthenes, ham; disse
skulde reise til Schmalkalden for at faa fremmet den i
forrige Aar afsluttede Konkordi. Skjøndt Luther end-
nu var temmelig svag, saa lod han dem dog komme til
sig og talte venligt med dem. Blandt andet sagde
han, at det var det bedste for Sagens Fremme, at de
- herefter taug stille og lærte ret og bekjendte frit og
Uden Omsvob: ,,Kjære Venner, Gud har ladet os
falde; vi have taget feil, lader os nu beflitte os paa
at lære ret; thi med Omsvob lader det sig ikke gjøre.
Man kan– heller ikke stille Folks Samvittighed med
saadanne Omsvobz Gud vil ogsaa angaaende Læren
holde et strengt Regnskab med os, derfor tør vi intet
foregive for Gud i vort Embede.« Af denne hele
Samtale saavelsom af flere af Luthers Breve frem-
gaar det tydeligt, at de Reformertes Foregivende, at
Luther denne Gang havde vendt sig til deres Lære, er
ugrundet; thi da han ifølge Kjærligheden, viste al
mulig Mildhed og paany haabede det bedste, saa veg
han dog i selve Læren ikke en Haarsbred af fra sin
tidligere Bekjendelfe
« Efter at Luther igjen var kommen sund og frisk
hjem til Wittenberg, blev han igjen ivrig ved med Bon.
Studeringer, Forelæsninger og Prædiken. Navnlig
udlagde han fra Prædikestolen Kristi Afskedstale efter
Joh. 14—— 16 Kapitel, hvilken Udloeggelse Kaspar Creutz-
iger har afskrevet og udgivet i Trykken. Dette Skrift
erklærer Luther selv for den bedste Bog, han har for-
fattet, men føier ydmygt til: »skjøndt jeg jeg ikke har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
