Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
I Kupeen.
og dersom jeg havde vidst, Frøkenen bytter Kjærester som
Handsker, og at jeg har Mærket: No. 4, saa skulde jeg for
lang Tid siden overladt det til hende at søge sig et høiere
Nummer. Jeg passer ikke til hendes Haand. Her er min
Ring. At jeg med det samme siger op mit Værelse, Frue,
er en Selvfølge. Og nu tror jeg, at vi allesammen kan
trænge til lidt Ro. Godnat.»
Fruen mumlede nogle forsonende Ord om Overilelse,
Misforstaaelse etc.
«Godnat, Frue,» gjentog Kandidaten koldt og begav sig
ind paa sit Værelse.
«Der gik den fjerde,» hulkede Klara. «Det er alt din
Skyld, Mama. Alt kunde maaske være bleven godt igjen,
dersom du ikke havde kastet mig mine gamle Kjærester i
Næsen.»
«Det vilde aldrig være bleven godt,» sagde Fruen. «I
to passede ikke for hinanden. Vi har intet andet at gjøre,
mit Barn, end at avertere efter en ny —- Logerende.»
Dagen efter flyttede baade Kandidaten og Jomfruen.
Stein tog Logis i Byen, og Marie kom i Huset til en
af hans Tanter, en venlig gammel Dame.
Kandidaten besøgte dem ofte og fandt med hver Dag
den unge Pige mere elskværdig.
Saalænge han havde været forlovet med Klara, var det
aldrig faldt ham ind at nære nogen ømme Følelser for
Marie; men siden baade Fru Rambæk og Frøkenen havde
tænkt sig Muligheden deraf, begyndte han ogsaa selv ikke at
finde det umuligt.
En smuk Aftenstund spurgte han derfor ganske rolig
Jomfru Hansen, om hun vilde blive Fru Stein, og det vilde
hun saa gjerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
