Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maja.
117
«Men Inspektøren synes ikke om, at jeg pynter mig.»
«Det behøver du jo ikke at bryde dig mere om nu,
da han ikke længere er din Fæstmand. Nu maa du pynte
dig for at faa en ny. Kom, skal vi se, hvad der ligger i
denne Pakke. Jeg er vis paa, der er en deilig Klædning
til dig af det fineste Silkepapir.»
De trak i hver sin Ende af Tutten, der gik midt over
med et Smæld.
Maja lo i vilden Sky. Som alle Børn var han let
at trøste.
«Vil du se den deilige Kaabe af blaat Silkepapir og
dertil den nydelige hvide Kappe med blaa Sløife. Jo, det
kan nok være, du bliver fin. Og se, her har du den
Rosenbuket, som jeg har baaret i Brystet, og ude i Haven
finder du røde Tulipaner. Lad mig nu se, du pynter dig
rigtig smukt," Maja. Jeg kommer tilbage om en Stund.
Nu maa jeg op til Gjæsterne.»
Ulrique løb op i Haven. Maja blev alene i Lysthuset.
Han lagde den blaa Kaabe ud over Knæet og glattede
den med Fingrene. Saa kastede han den over Skuldrene,
satte Kappen paa Hovedet og fæstede Rosenbuketten paa
Brystet.
«Nu er jeg vist vakker. Bare jeg havde et Speil. Uf,
hvor jeg er dum. Jeg kan jo speile mig i Dammen.»
Maja gik i Baaden, løste den og roede lidt ud paa
Dammen. Der var Vandet klarere. Ved Bredden laa der
saa megen Guldregn og flød.
Midt paa Dammen holdt han stille, lagde Aarerne op
og bøiede sig ud over det speilblanke Vand.
«Nei, Maja, hvor du er vakker, hvor du er vakker!
Du har ikke vanskeligt for at finde en Fæstmand. Naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
