Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
I Kupéen.
«Man skulde næsten tro, at du allerede havde gaaet
hen og lagt dit Hjærte ned i den Pomadekrukke.»
«Nei, Fader, du er virkelig uudholdelig!»
Alle Mennesker gik frem og tilbage og promenerede.
Jeg fik ogsaa Lyst til at røre mig lidt og bese
Etablissementet og Anlægget; men Fader, som bare har Anlæg til
Embonpoint, var ikke til at faa af Pletten.
«Jeg ved ikke, om det er for dristigt at tilbyde
Frøkenen min ringe Ledsagelse,» sagde den unge Mand
beskedent.
«Gud, det vilde jeg saa gyselig gjerne; men det er vist
ikke passende for en ung Pige som mig at spadsere ganske
alene med en ung fremmed Herre.»
«Nei, det synes jeg heller ikke,» sagde Fader.
«Men Frøkenen er jo aldeles ukjendt her.»
«Ja, Fader, jeg e r jo aldeles ukjendt.»
«Og jeg haaber, De anser mig for en Mand af Ære.»
«Gudbevares,» sagde Fader koldt.
«Naturligvis,» sagde jeg, «og derfor modtager jeg ogsaa
Deres Tilbud.»
«Naa, saa det gjør du?» sagde Fader.
«Ja, jeg gjør, Papa. Jeg er ikke kommen her for at
more mig med, at du hele Aftenen drikker Karbonade, eller
hvad du kalder det.»
Dermed tog jeg den unge Herres Arm og gik.
Jeg saa, at Fader blev knusende vred; men han maatte
jo finde sig deri, det gamle Vrøvl.
Endelig havde jeg da oplevet et Eventyr! Arm i Arm
gik jeg der med en fremmed Herre, hvis Navn jeg ikke
engang kjendte og heller ikke vilde spørge om. Vi gik
med et Tag af grønne Træer over vore Hoveder, ledsaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
