Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41)
Bjerge og Floder, findes der i uopdyrkede eller kulturløse
Egne som Regel ikke nogen Grænselinie mellem de enkelte
Folk og Riger, men kun Grænseborter eller Grænsestrækninger.
Udenom det mer eller mindre opdyrkede Omraade ligger en
vild, udyrket Landstrækning, som skal træde i de savnede
naturlige Grænsers Sted. „Grænselinien er Resultatet af en
høiere Kultur, dens Superlativ er den rette Linie"’). Alt
dette er smukt og rigtigt, kun maa man ved Anvendelsen
paa historiske Forhold iagttage stor Forsigtighed.
I det givne Tilfælde siges det nu, at naar Adam angiver
en efter mangehaande Punkter bestemt limes Saoconiæ, saa maa
den ikke forvexles med den karolingiske Tids Grænsemark
mod Øst. En Linie, som den hos Adam nævnte, kunde ikke
findes allerede i det 9de Aarhundrede. Hvad Adam giver,
er kun den paa hans Tid kjendte østlige Grænselinie af
den paa Karolingertiden bestaaende sachsiske Mark mod
Abodriterne *).
Det forekommer mig dog noget dristigt at paastaa, at
intet Aktstykke fra det 9de Aarhundrede tør indeholde
Grænselinier, i alt Fald ikke fra kulturløse Egne, af saadan Art som
den af Adam angivne. Af angelsachsiske Aktstykker og
Fredslutninger med Vikingerne kjendes jo dog ikke faa
Grænseangivelser fra næppe kultiverede Egne, ligesom
formentlig ogsaa Tydskland har Exempler derpaa; i hvert Fald
bliver Sætningens Anvendelse i et givet Tilfælde altid
besværlig, da man ikke veed Besked om, i hvilken Grad de
nævnte Egne vare uopdyrkede.
’) lians Helmolt, Die Entwickelung der Grenzlinie aus dem
Grenz-saume im alten Deutschland (i Gurres-Selskabets Historisches Jahrburh XVII
(1806) 235 f., 241). Jfr. de gode lleinærkniuger om Grænser af Amira, Hecht
i Pauls Grundriss der germ. Philologie3 II. 2. 127.
a) H. Helmolt 254: also war der Limes Saxonia? ein integrierender Theil
des um den Reichsktirper gespannten Scbutzgflrtels. Feste Grenzen hatte
er auf keinen Kall. Kr war Vorland. ein Hoden ungewissen Besitzes.
Da-durch nun, dass uns durch Adam seine kilrglichcn Ueberbleibsel, seine
üstliche Grenzlinie, überliefert worden ist, konnen wir ein selten scharfes
Ucispiel filr die Entwickelung der Linie ans dem Saume konstatiereu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
