Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41)
fra deres Sæde, rykkede Slaverne frem mod "Vest, og allerede
i det tredie Aarhundrede efter Christi Fødsel havde de det,
hele Land omkring Oder inde. Paa det romerske Riges
Undergangstid i Slutningen af det 5te Aarhundrede havde
de nærmet sig Elben og samtidig bredt sig i Donaulandene.
Efter Hunnerrigets Fald rykkede de stadig videre langs
Østersøkysterne og til Egnen hinsides Elben. Men vi vide
meget lidt om Enkelthederne i denne Fremrykning 1).
Vi vide saaledes Intet om, paa hvilket Tidspunkt Slaver
ere rykkede ind i Holsten. I det 9de Aarhundrede træffe
vi dem i Wagrien paa dette Lands Østkyst, men vi ere
helt uden Efterretning om, naar de ere flyttede dertil. De
historiske Kilder sige Intet herom, og Oldsager alene kunne
næppe give Vidnesbyrd om et saadant ethnografisk
Spørgsmaal; man har da ogsaa hidtil ikke kunnet paavise Fund
fra det østlige Holsten, som kunde godtgjøre, at der fandtes
en germansk Befolkning lier i Tiden (500— 800 2).
Saa meget kunne vi dog sige, at der i de ikke faa
Beretninger fra det 9de og 10de Aarhundrede om Wagriens
Beboere ikke findes mindste Spor af at de skulde være
nyankomne, eller af at der fandtes tydske Bestanddele i større
eller mindre Mængde iblandt dem. Saaledes synes der ikke
at være nogen Grund til at antage, at Wagrien har haft en
anden Skjæbne end Landskaberne ved Østersøens Sydside.
Og her var Forholdet det, at vistnok allerede i det 7de
Aarhundrede Landenes Befolkning fuldstændig var bleven slavisk
i Stedet for germansk, og at man ikke er i Stand til dér at
kunne paavise nogen Best af den ældre Befolkning eller
nogen Paavirkning af denne paa de slaviske Folk, der senere
havde Landet inde ®).
i) Schiemann, Ruszland, Polen u. Livland bis ins 17. Jahrhundert I.
18 ff. Baltische Studien XXVIII. 277 ff.
2j Jfr. R. Wagner i Jahrbücher des Vereins fiir mecklenburgiscbe
Geschichte LXIII. 125.
») Sommerfeld, Geschichte der Germanisiernng des Herzogtums
Pommern 3 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
