Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 10 -
Da greb mit Sind en vild og mægtig Smerle,
jeg vilde standse, bolde Synet fast . . .
jeg vilde presse Barnet til mit Hjerte . . .
men ak, jeg va3gned! ... Alt veg bort i Hast!
O, den var kold, den stille Nattens Time,
den var saa mørk den Verden nu jeg saa;
og selv da Dagen som en lysgraa Strime
brød gjennem Nattens Sky, var Himlen graa.
Thi Vintren hvilte ved Naturens Hjerte,
og Livet stivncd i dens Favnelag,
mens dybt en Gnist, som Himlens Almagt nærte,
drev endnu tyst-forborgcnt Pulsens Slag. —
— O, Dødens Herre, Livets Gnist i Livet!
du dybe Grandsker af Alverdens Nød!
Jeg stirrer paa det Løfte, du har givet,
om Livets Vaagnen op af Gravens Død.
Og skal min Barndom atter hist jeg (inde,
hin lange Sommerdag med Leg og Lyst —
o, lad mig vaagne da med Drømmens Minde,
og møde Barnet paa min Barndoms Kyst!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
