Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 132 —
Ingen havde troet, at oprorerne saaledes vilde lade sine
kammerater i stikken. Først nu, men for sent, indsaa
de, at de ikke havde gjort klogt i at lade baaden ligge
tom og gjennemboret. Det var sikkert dette syn, der
maatte have indgivet den anden baads mandskab mistanke
og tillige frygt. «Skibet er tabt!» raabte kapteinen.
«Endnu ikke,» sagde Robinson og sprang hen til Fredag
og styrmanden, der stod nogle skridt borte, gav dem en
kort ordre, og som et lyn løb begge ned til kysten.
Straks efter hørte man fra et tæt krat nær havet
et høit raab og et skud. Oprørerne i baaden svarede,
vendte om og lagde atter til land. Raabet hørtes paany,
men længer borte; det kom fra den anden side af en
liden bugt, der strakte sig temmelig langt ind i landet
fra det sted, hvor baaden var landet. Mændene i baaden
gik langsmed bugten, sprang op paa en liden bakke
inderst ved den og skreg af alle livsens kræfter i den
retning, hvorfra de fjerne raab kunde høres. Men da
disse mere og mere tabte sig, delte matroserne sig i flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
