Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
denne her var ny, aldeles uhørt. Der måtte
en Kurt til for at tænke den ut, for at sætte
i scene noget så rasende.
Hans lomme-tørklæde var allerede vått,
hans hansker begynte at bli grå. Under alt
han duftede sig og tørrede sig, skottede han
ængstelig til Milla. Hun hatede ham I Han
bad til gud, ja, det gjorde konsul Emil Engel,
rigtig innerlig tiggede han gud, at ikke deres
synder måtte komme over denne stakkels
uskyldige pige! De havde narret henne, ja, men i
den beste mening af værden; det visste jo gud
best! Men hvem kunde også være forberedt
på, at noget så vanvittigt kunde foretages som
at krænke helligdommen! Engel bante ikke til
hværdags; han var altfor fin man til det; men
umiddelbart på hint innerlige samfun med gud
bad han af hjærtets hele kraft: fanden han
innerlig annamme dem allesammen!
Det våte tørklæde op igen. Samtidig sat
ganske rigtig Milla og tænkte: skal jeg rejse
mig og gå?
Engel så det i hennes øjne, i hennes
bevægelser på stolen. Fiirst så det også. Bægge
kænte det som millioner elektriske stik, men
kunde dog ikke slippe det siste håp, at Milla
var for velopdragen til at gøre skandalen større.
Den første følte, at selv om hun blev, — han
var fra denne stund en brutt, tilsølet man, . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
