Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og trapper og pinner, til de blir fortumlede
og trætte og kan ikke fly. Så renner de
videre storskrikende rundt gulvet mot kopper
og kar og hværandre. Og når faren er over,
er den dog ikke over, de snakker, jamrer,
skriker, alle på én gang med uminsket larm;
det varer og rækker; for hvær gang nogen vil
slutte, er der andre, mere ihærdige, som ikke
vil; de vækker så alle rædselens minner på
ny, og hele flokken kagler værre æn nogensinne.
Endelig pusser man sine fjær, skaker sine
vinger, ryster sig, til man er i det gamle lag.
— Men det kom skolen ikke tilbake i den
ganske dag; virkningen sat tildels igen længe;
ja, truede med at bli farlig.
Ute i byen for en skadefryd! For en
sejers-latter! Inover kontorerne, utover
bryggerne, på gaten! Der taltes ikke om annet.
Da fru Rendalen et par dager efter kom
hjem, var der full-stoppet med folk — mest
manlig ungdom — for at mot-ta henne. Det
var blet kænt på skolen lørdag, at søndag
eftermiddag kom hun med dampskibet. Ingen
kunde nytte sin fritid bedre æn til at se,
hvorledes en storhed vender tilbage fra et tapt
slag. Skandalen, hun havde villet dække med
sin rejse, var jo nu blet så lang som rejsen.
Da Rendalen kom ned med vognen,
kunde han ikke trænge igennem; men måtte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
