- Project Runeberg -  Det flager i byen og på havnen /
407

(1884) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det vilde jo bare være rigtigt; men vi ser
siden med mistillid på alt, han siger. Fru
Rendalen visste, at hun stundom havde gjort det,
og havde forsøkt at rette det; men hun havde
ingen anelse om, at det var så ofte, ænnu
mindre om, at han la mærke til det. Hun
havde følt, at hun skadede sig selv, når hun
gjorde det, men det havde ikke før nu falt
henne in, at hun også skadede ham. Han lot
så overlegen og så fraværende.

Ja, så blev her opgør. Det afbrøtes, og
det tokes op igen i de følgende par dager,
hværgang det var muligt. Den stakkels Toras
skæbne for nærmeste fræmtid blev afgjort
derunder; det var bare en liten afbetaling på det
store, den havde utrettet her. Nu åpnedes en
fortrolighed, som fra hans side strømmede med
den rigdom, der overvælder. Det store savn
for et helt år mættede sig på to dager. Han
gav så umiddelbart, så ømt og så tro in det
minste, at hun mer æn beundrede; — hun
blev forelsket. Hvis hun sat eller gik i sine
egne tanker, og han uvæntet kom, blev hun
rød. Bare hun hørte hans skridt, kunde man
se det på henne; hun gættede, hvad han vilde,
og alt, han vilde, var udmærket. Så hun ham
i godt humør, å så sang hun, — det værste,
hun kunde ta sig til; for ænnu har ingen
begrepet, hvad det var, hun trodde, hun sang.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:50:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detflager/0417.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free