Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da nu Nora kom og først og fræmst
sluttede sig til Tinka, og gennem Tinka til andre,
støtte dette Milla. Dengang Nora kom til
henne, var det for sent. Megen artighed,
æn-og tjenstvillighed; — men aldrig et ord til
hennes sang, aldrig et smil til hennes
Kristiania-bemærkninger, aldrig et blik op, når hele
klassen under en af hennes livlige fræmstillinger
hang beundrende ved hennes ansigt. Nora
holdt ikke denne likegyldighed ut; hun nedlot
sig til at fri, og det på alle disse måter, som
alene en ung pige kan; — forgæves.
Så blev det til parti. Nora fant Milla
intetsigende, egoistisk, kold, pertentlig,
frøkenagtig. Milla fant Nora, — nej, Milla fant
ingenting om Nora; Milla lot sine væninner tale og
hørte på. Noras flotte Kristiania-sprog og do.
væsen var upassende; hennes lunefulle omgang
var ikke til at tåle for nogen, som agtede sig
selv; hennes talenter var alle overfladiske; hun
var uten karakter. Æn videre mente man af
visse ytringer at kunne slutte, at hun var uten
religion, og Millas parti var religiøst. Hun blev
selv konfirmeret til påske, og hennes religiøse
mor var bestandig mere svakelig, hvilket drog
et slør af sværmeri over hennes tanker og
åsyn; hun befant sig vel bak det; hun trængte
til det. Og hun prøvede at dra datteren in
med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
