Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mannens skræmte fugle-øjne; de flagrede om
den syke, så luften kom full af spørsmål. Fra
henne fløj de over på konsulen; fra hans øjne
op i fruens igen; . . . hvad i al værden vilde
de? De fyltes af tårer; hun tørrede dem
hurtig, med et skyt blik. I det samme kom
amtmannen for at føre henne in; hun
skræmtes, rødmede, smilte; ja, lo, — vorhærre vét
hvoraf.
Fru Emmy Wingaard, ung og strålende,
passerede netop. Amtmannen hviskede til
henne og fik også sagt noget, som bragte
henne til at le. Så spurte han, om de ikke
skulde sitte sammen. — Fru Emmy Wingaard
var født Fiirst; hun havde krøllet, lyst hår og
kvikke øjne og gav nogle kast med dem over
til Døsen, hennes bror marine-løjtnantens beste
væn. Døsen satte et fortvilet ansigt op, pekte
in og lot hodet falle. Hun forstod, han ikke
slap in, og strøk den ene behanskede
pekefinger spottende på den andre over imot ham.
Hun gled in. Hvor var hun vakker og
munter; hun lignede byens og hele kystens
fornemste kavalér, hennes bror Niels Fiirst, „
marine-løjtnanten. Tvilte nogen på, at Niels
Fiirst var kystbyernes løve, så kunde de bare
spørge den dame, som nu fulgte efter fru
Emmy; spør Kaja Grøndal, ingeniørens hustru
— hans, som aldrig er hjemme. Spør henne,
ii
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
