Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rette forhold mellem kønnene, — et forhold,
hvis dybde han vistnok ikke loddede ænnu;
men som hans manlige instinkt sa ham var
galt deroppe i haven; det måtte være
annerledes. Men der blev aldrig »smør af«, som
man siger.
Egentlig havde han provsten Green
mistænkt for det værste af dette. En ting var han
aldeles sikker på, — at det var provsten Green,
som fant på, at han —- likesom jenterne —■
skulde spille piano. Ingen annen gut sat slik
og hamrede. Tomas hatede den lang-skøtede
præst med øme-næsen og busk-brynene, som
altid gik der, og som smilte, når han så ham;
han hatede ham i den grad, at når han skøt
til måls, forsøkte han altid at tegne ham af og
træffe ham i frakken, i næsen, i øjet. Men
han kunde træffe ham, hvor pokker han vilde,
der kom ingen anden ordning; piano-spillet
gik, jenterne blev, og kunde han en enkelt
dag også få gutter in i haven, så var det ikke
så vel, at de fik være alene; å-nej, de
forargelige jenterne hængte sig nok på. Og så
alle de historier bakefter, —• enten for noget,
en gut havde gjort eller sagt, og som voldte,
at den fyren var færdig; han kom der aldrig
mere; — eller også for, at Tomas selv havde
villet syne sig for kammeraterne og være
storkar. Herfor fik han så bakefter bestandig
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
