Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stösser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stösser—Strafabmessung
(dat el. akk) s.; sich an den Kopf s.; 2.
fig. ta anstøt, bli støtt, feste sig (ved),
bry sig (om): sich an etwas (dat el.
akk) s.; niemand stösst sich daran;
man soll sich nicht an solchem
Geschwätz s.; 3. die Sache (es) stösst sich
an einem Dinge (støter, står fast på,
strander pd); III vi (haben og sein)
1. støte: an einen Stuhl, an ein Glas s.;
mit dem Fuss an einen Tisch, einen
Stein s.; sjøu. ans Land s.; auf eine
Klippe s.; auf den Grund s.; mit dem
Kopf gegen die Wand s.; sjøu. der
Kahn stiess vom Lande; nach einem,
etwas s. støte efter en, noe, rette (et)
støt mot en, noe-, bitte, helfen Sie (zu)
stossen (skyve på); 2. auf einen, etwas s.
støte, treffe, råke på en, noe: auf den
Feind s.; auf Hindernisse,
Schwierigkeiten, Widerstand s.; 3. (om rovfugl)
slå ned (pd): auf eine Taube s.; 4. an
etwas s. støte (op) til noe, grense til noe:
an einen Garten s.; 5. (især mil.) zu
einem, etwas s. støte, slutte sig til en,
noe: zum Heer s.; 6. in die Posaune s.
(også fig.); ins Horn, in die Trompete s.
(støte, blåse); 7. (absolutt) støte, puffe,
sparke, stange osv.: der Bock stösst;
mit dem Fuss s. (sparke); das Gewehr
stösst; der Wagen stösst (støter, skumper,
skaker); das Schiff stösst (stamper i
sjøen); der Wind stösst vinden kommer
støtvis (i støt); biljard: das Queue stösst
nicht gut; wer stösst (støter, spiller)?;
8. (om bier) sverme; 9. (fektn.) støte (mots.
hauen). Stossen n støting, støt osv.
(sml. Stoss 1).
Stösser m, -s; -1. og -in f; -nen (ensom)
støter, puffer osv.; 2. støter (til morter);
også = Stössel; 3. zool. hauk, (især)
spurve-, duehauk, hønsehauk; 4. dial. —
Beschäler.
Stosserde f stampet leire.
Stosserei /; -en (stadig) støting, puffing,
skaking.
Stossfalk(e) m jaktfalk, -fänger m =
-empfänger. -fechten n kårde-,
florett-fektning. -feder f tekn. støtfangende fjær.
-fläche / tekn. støtflate. stossfrei a støtfri,
jevn (om gang o. 1.). Stossfuge f tekn.
støtfuge. -gebet n kort og brennende bønn,
hjertesukk, -gewehr n — -waffe. -heber
m tekn. støthevert. -herd m metall,
støtherd. -holz n opstablet ved, lagved.
stössig a (om stut osv.) som stanger,
lei til d stange, mannvond.
Stosskante / = Stoss 8. -karren m
trillebør, hjulbør. -kissen n (jernb.)
støtpute, buffer, -klinge f kårde, florett.
-kolben m biljardkø. -kraft f støtkraft,
drivkraft, -kugel f 1. støtkule (ved
kulestøtning); 2. biljardkule. -lappen
m sjøu. stuttlapp. -lasche / 1. (jernb.)
skjøtlask; 2. skarvjern. -litze f
skonings-bdnd, kantebdnd. -maschine / 1. tekn.
støtmaskin; 2. (myntv.) skruepresse. -maus
f = Feldmaus, -mine / mil. (sjøu.)
støtmine. -naht f (søm) finstopning.
-platte f (jernb.) bufferplate. -polster
n (jernb.) — -kissen. -punkt m støt-,
treffpunkt, -rapier n kårde, florett.
-rinne f kvernrenne. -säge / håndsag.
-saum m = Stoss 8. -scheibe f tekn.
støtskive, -plate, stoppskive (ved
skrue-bolter). -schiene f (jernb.) skjotskinne,
skjøtlask, laskjern. -schnür /
kant(e)-snor, kantebdnd (på skjørt), -schwelle
f (jernb.) skjøtsvill(é). -seufzer m dypt
sukk, hjertesukk, -stange f 1.
støt-stang,-fanger (på bil); 2. båtstake. -stelle
f tekn. støtfuge. -stück n (jernb.)
skjøt-stykke, -feste, -truppen pl mil. støttropper,
stormtropper. -Verbindung f (jernb.)
skjøt-forbindelse, skinneskjøt. -vogel m =
Stösser 3. -waffe f støtvåben. stossweise
adv støtvis, i støt. Stosswind m kastevind,
vindstøt, -kast, -byge. -winkel m støt-,
fugevinkel. -zahn m støttann, huggtann.
Stotterei /; -en stamming.
Stotterer m, -s; -, -in f; -nen stammer,
(en) stammende, stammegauk.
stotterig a stammende, stam.
stottern 1. vi stamme, hakke (i det);
2. vt (frem)stamme. Stottern n.
Stotz m, -es; -e, Stotzen m, -s;
-trestubb, stump.
stotzig a dial. steil, bratt.
Stovchen, -lein n, -s; - kullbekken (som
fotvarmer).
Stove (v = w) /; -n tørkerum.
stowen vt = stoben.
StPO. fork. = Strafprozessordnung.
Str. fork. = Strasse,
strabanzen vi dial. gå og drive, drive
dank.
strack a og adv 1. rett, rak, strak,
stram: s. und stramm rak og spenstig;
ein stracker Geselle en stram kar; die
Arme s. halten; strackes (glattstrøket)
Haar; 2. fig. fast, bestemt: ein strackes
Urteil; auf sein Recht s. und streng
halten; 3. adv = stracks.
Strackheit / 1. rakhet, strakhet,
stramhet; 2. fig. fasthet, bestemthet.
stracklich a og adv hurtig, rask,
prompt(e); streng, strikt; nøie.
stracks adv 1. (rumlig) rett frem, like,
rake veien, direkte: ich komme s. von
Berlin; s. gegen mein Verbot; s.
entgegengesetzt diametralt motsatt; 2. (om
tid) straks, øieblikkelig.
Strafabmessung f jur. straffutmåling.
-amt n straffemyndighet. -änderung f
endring av (i) straff, -androhung /
2122 2 084
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
