Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - schlüpfrig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
schlüpfrig—Schlussergebnis
gang. -hafen m naturlig havn, vik.
-hose f dametrikotbukse(r). -käfer m —
Mehlkäfer, -könig m = Zaunkönig,
-loch n smutthull, -pforte f 1. dør i
(større) port-, 2. bakdør, -port; 3. mil.
utfallsport.
schlüpfrig a 1. glatt, hål, slibrig, sleip:
der Aal ist s.; der Fussboden ist s.;
schlüpfrige Wege; s. machen smøre
(med olje); 2. fig. vanskelig, betenkelig,
kinkig: eine schlüpfrige Lage; 3. tvetydig,
slibrig, obscøn, frivol, sjofel: schlüpfrige
Geschichten, Witze, Worte.
Schlüpfrigkeit / 1. glatthet, sleiphet;
2. fig. tvetydighet, slibrighet.
Schlupf tor n = -pforte. -tür f bakdør.
Schlüpfung / — Schlüpfen.
Schlupfweg m 1. sidevei; 2. fig. utvei;
utflukt, -wespe f zool.
snyltehveps(ichneu-mon). -winkel m smutthull, skjul.
Schlupp m, -(e)s; -e blindsting (som
ikke tar, på symaskin).
schlupp! int klask!
Schluppe f; -n dial. sløife, løkke.
Schlurf m, -(e)s; -e* (dimin
Schlürf-chen, -lein) 1. slurk; 2. bekkefar.
schlürfbar a som kan opsuges.
Schlürfe f; -n == Schlappe 5.
schlurfen, (mest) schlürfen 1. vt og vi
slurpe (i sig); suge op, innsuge; drikke
langsomt (i små drag); nippe til; nyte:
dabei schlürfte sie mit Behagen ihren
Kaffee; vr sich satt s. drikke sig utørst;
2. vi slepe benene efter sig, stabbe; ein
schlürfender Gang. Schlürfen n.
Schlurre /; -n = Schlappe 5.
Schluss m, -es; -e* 1. tilslutning,
lukning, stengning: er kam gerade vor S. des
Tores; das Fenster hat keinen guten S.
slutte ikke godt til; (ridn.) einen guten
S. haben slutte godt i salen; elek. kurzer
S. kortslutning; 2. stengning(stid),
avslutning, slutt, ende, avgjørelse: S. der
Saison, der Jagdzeit; S. der Arbeit
1. slutt pd arbeidet (jor dagen), 2.
arbeidsstans, streik; bis zum Schluss der
Aufführung; beim S. der Börse; beim S.
der Schule (før ferien); nach S. der
Redaktion; (telef.) Schluss! ferdig!; eine
Sache zum S. bringen; um endlich
zum S. zu kommen; zum S. til slutt;
S. einer Debatte; auf S. der Debatte
antragen; S. eines Prozesses; S. einer
Rechnung; der S. eines Handels, eines
Vertrages; am S. når alt kommer til
alt; 3. slutt, slutning, siste del: der S.
war gut; der S. eines Briefes, einer
Rede; S. folgt; bis zum S.; 4. hst.
råd-slutning, beslutning (Beschluss): der
S. der Götter; der S. des Schicksals;
des Schlusses einig werden; 5. (logisk)
slutning, konklusjon (Folgerung): einen
(richtigen, falschen) S. aus etwas machen,
ziehen; zu einem Schlüsse gelangen;
logischer S. (in drei Sätzen) syllogisme;
6. ark. sluttsten; 7. = Schlussfall; 8.
(om skog) tetthet: Bestand von schlechtem
S. glissen skog.
Schlussakkord m mus. slutt-,
slut-ningsakkord. -akt m (teat. og fig.) siste
akt. -antrag m pari, forslag om avslutning
(av en debatt), -art f slutningsmåte. -band
m sluttbind, siste bind. -balken m
slutt-bjelke. -bein n — Schambein,
-be-merkung f sluttbemerkning, -berechnung
f avsluttende beregning, sluttopgjør.
-be-richt m sluttrapport, hand. sluttnotering.
-betrachtung f sluttbetraktning. -bilanz
f hand. sluttsaldo. -bogen m ark. (bros)
ytterspenn. -brett n tekn. stigbord,
damluke, -effekt m slutteffekt.
Schlüssel m, -s; - (dimin Schlüsselchen,
Schlüsselein) 1. nøkkel: der S. zum
Schrank, zur Tür; falscher S. falsk
nøkkel, dirk; 2. fig. nøkkel: der S. zum
Rätsel, zu einem Geheimnis; 3.
siffer-nøkkel, kode: der S. zu einer
Geheimschrift; 4. mus. nøkkel (G-Schlüssel,
Violinschlüssel usw.). 5. tekn. —
Uhrschlüssel, Schraubenschlüssel usw.;
elektrischer S. strømbryter, -slutter; 6.
bot. = Lungenkraut.
Schlüsselamt n = -gewalt. -anker m
ark. forankring, mur anker, anker jern.
-bart m nøkkelaks, -kam, -skjær, -bein n
anat. nøkleben, kraveben(clavicula). -blech
n nøkleskilt. -blume f bot. marinøkkelband
(primula officinalis), -brett n nøklebrett.
-bückse f nøkkelbøsse. -bund m
nøkleknippe. -gewalt f kirkl. nøklemakt,
-embede (Amt der Schlüssel), -haken
m nøklekrok. -Industrie f hand.
nøkkelindustri (se KH). -kamm m = -bart.
-kette / nøklekjede. -korb m nøklekurv.
-loch n nøklehull: durch das S. gucken,
-macher m låssmed.
schlüsseln vt avfatte på siffersprog,
sifrere.
Schlüsselpunkt m mil. nøkkelpunkt,
nøkkel (til en stilling), -recht n =
-gewait. -ring m nøklering, -rohr ti,
-röhre f nøkkelrør, -pipe. -roman m
(litt.-hist.) nøkkelroman. -schaft f
nøkle-skaft. -scheibe f, -schild n — -blech.
-soldat m F pavelig soldat, -träger m
nøklebærer, -forvalter; 2. fangevokter,
slutter. -Überreichung f overrekkelse av
nøkler.
Schlüsselung /; -en avfattelse pd
siffersprog, sifrering.
Schlüsselwort n nøkkel-, siffer-,
kodeord. -zahl f indekstall.
Schlussergebnis n sluttresultat, endelig
resultat; sluttsum, -fall m mus. kadens.
1785
1696
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
