Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Haselkätzchen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haselkätzchen—Haubenband
Haselkätzchen n bot. hasselrakle.
-maus / zool. hasselmus. -nuss f bot.
hasselnøtt, -rute / = -gerte. -staude f,
-strauch m hasselbusk. -stock m
hassel-stokk. -würz / hasselurt (asarum
europaturn).
Hasenampfer m bot. gaukesyre (oxalis
acetosella). -art /1. hareart; 2. harenatur,
harevis. hasenartig a harealdig.
Hasenauge n 1. hareøie; 2. pat. „lagophtalmus"
(tilstand hvor øiet ikke kan lukkes); 3.
kratthumleblomst (geum urbanum). -balg
m hareskinn, -braten m harestek. -brot
n 1. fint hvetebrød; 2. bot. bevregress (art
f ry tie, luzula campestris). -ei n påskeegg.
-fell n hareskinn, -fuss m 1. harefot;
2. fig. F reddhare: Hans H. hasenfiissig
a 1. harefotet, -føtt; 2. fig. redd, feig.
Hasengehege n haregård.
hasenhaft a 1. hareaktig, hare-; 2. fig.
feig, krysteraktig.
Hasenherz n 1. harehjerte; 2. fig.
hare-hjerte, reddhare, hasenherzig a
hare-hjertet, lettskremt. Hasenhetze / = -jagd.
-hund m harehund. -jagd f harejakt.
-klein n hareragout. -köpf m 1. harehode;
2. bot. slags vintereple, -lager n hares
sete, harebo. -lattich m bot. haresalat
(lactuca muralis). -lippe f, -maul n,
-mund m hareleppe, haremunn (se
-scharte), -panier n das H. ergreifen ta
til bens, flykte, -pelz m harepels. -pfeffer
m = -klein, -pfötchen n bot. harekløver
(trifolium arvense). -pfote f harepote.
-salat m — -lattich. -scharte f pat.
haremunn; mit einer H. haremynt; eine
H. haben være haremynt, -schlaf m
søvn med åpne øine, lett søvn. -schrot m
(n) harehagl. -schwänz m 1. harehale;
2. bot. harehale (lazurus). -schwarz n =
-klein. -Sprung m 1. harespring, -sprang;
2. bakben på hare. -spur f harespor.
Häsin f; -nen hunhare.
Häslein n = Häschen.
Haslinger m, -s; - = Haselrute.
Haspe (Häspe) f; -n 1. hasp(e), krok;
krampe; 2. hengsel, gangjern, gjenge;
3. = Haspel 1.
Haspel m, -s; - (f; -n) 1. tekn. garnvinde,
hespetre; hespe, hespel; 2. tekn. vinsj,
gong.
Haspeler m, se Haspler.
Haspelgestell n gangspill. -maschine f
hespemaskin, heisemaskin.
haspelig a hastig, brå; kavende; ustadig,
vimset.
haspeln vi og vt 1. hespe (garn); 2.
vinde op, heise: Erz aus der Grube h.;
3. fig. fare, styrte, fyke: sie haspelten
auseinander.
Haspler m, -s; -i -in f; -nen hesper;
heiser.
Hass m, -es hat: H. gegen (auf) einen
haben, hegen; etwas aus H. gegen einen
tun; H. auf einen werfen (fatte).
hassen vt hate; avsky.
hassenswert, -würdig a avskyelig.
Hasser m, -s; -, -in /; -nen hater; fiende.
hasserfüllt a (pp) opfylt av hat,
hatefull. -erregend a (prp) hatvekkende,
avskyelig.
hässig, Hässigkeit = gehässig,
Gehässigkeit.
hässlich a og adv heslig, stygg,
avskyelig, fæl: hässliche Hände; h. von
Gesicht; ein hässlicher Geruch; eine
hässliche Gewohnheit; sich h. gegen
einen benehmen.
Hässlichkeit f heslighet, stygghet.
Hast / hast, hastverk; in grosser H.
hasten 1. vi (haben og sein) haste, ile,
skynde sig; upers es hastet nicht; 2. vr
sich h. skynde sig; 3. vt påskynde: seine
Schritte h.
hastig a og adv 1. hastig, hurtig, brå,
skyndsom; adv (også) i en hast, i en fart,
fort: eine hastige Flucht; ein hastiger
Tod; sie fiel ihm h. (ungestüm) in die
Rede; sich h. anziehen; h. trinken,
schlucken; 2. hastig, heftig, opfarende,
hissig: eine hastige Antwort.
Hastigkeit / 1. hastighet, skyndsomhet,
bråhet; 2. heftighet, hissighet.
Hätschelchen n kjælegris.
hätscheln vt 1. kjærtegne, kjæle for;
2. forkjæle, skjemme bort.
Hätschelung, Hätschelei /; -en kjæling.
Hatschier m, -s; -e 1. (før) bueskytte;
2. (østerr.) mil. livgardist; 3. (dial.)
politibetjent.
Hatz(e) f; -(e)n parforsejakt (Hetze).
Hau m, -(e)s; -e 1. (næsten gid.) =
Hieb; 2. hugst, tømmerhugst.
Haubajonett n mil. sabelbajonett.
haubar a huggbar, ferdig til hugst.
Haube /; -n 1. (for kvinner) hue, lue,
hette, kappe; ein Mädchen unter die H.
bringen (gifte bort); unter die H.
kommen bli gift; 2. (for menn) lue; hjelm;
einem eins auf die H. geben gi en en i
skallen; 3. (hos mange fugler) hette, topp,
fjærtopp, -dusk; 4. falkehette; 5. (på
maskiner, maskindeler o. 1.) hette, kappe
(bonnett): die H. eines Dampfkessels,
einer Glocke, eines Schornsteins, einer
Lokomotive, des Motors am
Kraftwagen; 6. zool. kongehette (2. mave hos
drøvtyggere); 7. øie, skafthull (på hammer,
øks o. /.).
hauben vt (sj.) forsyne med hue, hette;
gehaubt a med hue, kappe på, (særlig)
zool. forsynt med fjærtopp.
Haubenband n hue-, kappe-, hakebånd.
-besatz m kappebesetning. -ente f zool.
909
936
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
