Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For hvem Du knceler, som om end de leved,
Gg ncevner end som ^Ettens bedste Skud —
— De visne, som de aldrig havde blomstret,
Naar Du er dsd, thi Stammen dsr med Dig.
Men hnn er Bondepige; hendes Aarer
Lr syldt med tykt og grnmset, simpelt Blod,
Den samme vcedske, sonl, hver Dag der gaar,
Udrinder strsminevis i Purpurbolger
^>aa hver en Valplads; over Grns og Grcestsrv
Uspart og rigeligt den skyller srem
Gg jevner Dejen for de Stores ZLre.
— Men Dn maa skaane Dig: dit Blod er Blod
As kronte Ronger, herrens Salvede!
Desuden, hvad har Livet vel at byde
Til En, som hende, nden Slid og Slceb
Gg Taarer, Trcel as Jorden, hvor hun fodtes,
Ln Bondes Datter og en Bondes Viv.
Nej, klart, at selv hun gyse maa tilbage
Ved Tanken om det Liv, som venter her;
Alart, at hun gjerne vil det bytte bort
For den usigelige Fryd histoppe
I herrens Fristed over himlens Blaa.
Ln saadan Lcengsel er knn god og from,
Gg Airken maa den suldeligt bestyrke.
Lad hende trygt da salde ned og salve
Din Fod med Dusteu af sit hjerteblod,
Det vorder hende selv til evig Glcede.
Betragt da nu din Id i dette Lys,
55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
