Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^er ssger ogsaa Morderen sig Lindring,
Naar hans Sainvittighed gjsr altfor ondt,
Thi prcesten taler ej til Gvrigheden,
Men hjcxlper selv Forbryderen mod mig. —
Ja Prcesten er en L)elt, at han kan hsre
Aar nd Aar ind paa al den Mcengde Tynd
Og saa endda tro godt og finde Lykke
I Tro paa Menneskenes Dyd, hvorvel
L^ans Tillid sjeldent bliver ham til t^eld,
— Det er mig snart hans vcrrste 5kjcelmestykke!
Ja, det er vanskeligt at tcenke sig
Gm knn en Tnsinddel as alle Gjenscerd,
Der dukke op sra A^irkegaarden inde
) Menneskenes Barm, naar den maa briste
For prcestens Rost som sor en Domsbasun.
Da bliver der en selsom Atmosphcere
As 5ynd og ?orrig, Anger, Angst og !?e;
I slig en Lust gjsr det mig godt at aande,
Alene dersor kommer tidt jeg hid.
Idag jeg er her dog as andre Grnnde;
En halvt lagt plan, beundringsværdigt skjcendig,
Vil jeg til Modenhed saa klcekket ud
I fjertet paa en Mand, jeg holder saft.
Ln Fyrste stal sorvandles til Morder,
Gg tilmed til en Morder as et Barn!
— Der kommer han! Nu er det bcelgmsrkt ncesten;
L^an kan nmuligt kjende mig sra prcesten,
5elv pigens Moder saldt i samme Garn.
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
