Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tagsten og løse Render. Den kaster sig med Magt
mod Dørene, saa det knager i Tømmeret, og hele
Huset gir sig under Stødene.
Høit over de ensomme Fjeldvidder stryger
Stormen, der de ligger øde og aabne for dens vilde
Kast. Den styrter sig ned i de brede Dalfører. Den
bruser gjennem de store Skoge, hvor Træerne svaier,
Grenene vrides og knækkes. Toppene vælter hid og did som
Bølgerne paa Havet, de løse Blade og Kviste flyver, og
gamle Trær, hvis Rod er raadnet, fældes og styrter med
Brag. Det suser hen under de store Kroner, det knager
i de stærke" Stammer, og Ungtræerne i Skogbrynet
dukker sig og vrikker og slider i sine Rødder, som om de
i Fortvilelse vilde rykke dem op og flygte bort, bort til
et Sted, hvor der er Fred for Uveirets Magt.
Og Stormen øger, mens Dagen svinder. Eller
kanske det bare høres saa, fordi dens Vælde synes
forfærdeligere i Mørket. Det er, som om der ikke findes
anden Lyd mere i Verden end Stormens Røst. Dens
løsslupne Brag døver al anden Tone. Luften er fuld af
dens vilde Sang. Den kjender ingen Skranker mere,
den hvirvler hver en Hindring væk; det er, som hidses
den af sit eget Brøl, saa den fylder alt, stiger, stiger,
vokser sig kjæmpestor under Himmelen, — som Guds
Vredes Svøbe susende gjennem Rummet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
