Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - H. C. Andersen: Svinene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Til Taffel gaae de nu, jeg troer, det fkeer paa Spanfk,
Samtalen føre de, fom flore Folk, paa Franfk. —
Snart lyder Herrebud, det dem til Skoven kalder,
At vtnde Cgekrands, h&or Olden moden falder;
Da bruges Trynerne fom Sabel og fom Spade,
Saa Alferne i Haft tye hen til Vondens Lade,
Og under fuld Mujlk af hver en Fugletunge
Man feer de gamle Sviin at foærme med de unge.
Dog, ak! jeg er for fvag, jeg kan det ei fortætte:
Der Stof til CpoS er og borgerlig Novelle.
Hver offrer Vlodet jo til pølfe for fit Land;
O, f var mig, Mennefke! hvad meer gjør nogen Mand?
Dog miskjendt, haanet her de arme Stakler gaae,
Og deres Længfel, ak! flet Jngen vil forftace.
De grufomt bløde maae for Slagterkniven lang;
O, hjertefkærende er deres Svanefang!
De døe — de døe — de døe for Vørn, for Viv, for Mand;
O, er det ikke ffjønt at bløde for stt Land?
Mit Oie bliver fuldt — o, Taaren er faa fait!
Ak! hoad jeg føler nu, har Jngen ret fortalt.
Jeg kan for Graad et meer paa Violinen fpitte.
«La vie est un combat.» „Das Grab ift tief und stille."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
